skip to Main Content

OK18 – en gyserhistorie fra det virkelige liv

En løsning for alle – Nok er nok!

Af Steen Lund

I sidste øjeblik valgte forligsmanden at udnytte sin sidste mulighed for udsættelse af de varslede strejker og lockouter. Det betyder at forhandlingerne om OK18 fik 14 dage mere.

Bliver der forlig, eller står vi over for en af de største arbejdskampe i mange år? Det vides først efter udkommelsen af nærværende blad.

De offentlige arbejdsgivere med innovationsminister Sophie Løhde i spidsen har taget hele samfundet som gidsel i deres politiske nedskæringsfelttog. De har tydeligvis regnet med, at regering og folketing igen, som de gjorde under lærerkonflikten i 2013, vil komme dem til hjælp og vedtage en lov, der giver dem det, de ikke har kunnet opnå gennem forhandlinger.

Det handler om krav til kraftige forringelser af alle offentlige ansattes løn- og arbejdsvilkår. Socialdemokraterne er meget vage omkring deres holdning – men har dog beredvilligt stemt for lockout i kommuner og regioner.

Fra alle sider må der rejses en proteststorm for at forhindre forringelsen af de offentlige ansattes løn- og arbejdsvilkår.

Rimelige, men afviste krav

Op til starten af forhandlingerne om OK18 havde de forskellige fagforeninger for offentlige ansatte, hvis overenskomster skulle forhandles, haft en længere snak om, hvordan man kunne undgå, at arbejdsgiverne – stat, regioner og kommuner – kunne spille de forskellige fagforeninger ud mod hinanden.

Som et resultat heraf lavede man en ”musketéred”, hvor man oplistede en række krav, som skulle opfyldes ved overenskomstforhandlingerne, blandt andet:

  • Generelle lønstigninger svarende til udviklingen på det private arbejdsmarked
  • Arbejdstidsaftale for lærerne (som erstatning for regeringsindgrebet – lov 409 fra OK13)
  • Særlige lønmidler til lavtlønnede og ligelønsindsats
  • Sikring af retten til betalt frokostpause

Disse krav dækker de forskellige grupper af offentlige ansatte bredt, så alle ”får” noget og kan se sig selv i kravene.

Aktive for deres krav

I forhandlingerne med de offentlige arbejdsgivere har der dog ikke været nogen form for genklang for disse krav. Arbejdsgiverne har ikke villet indgå i realitetsforhandlinger om kravene.

Da forhandlingerne i slutningen af marts brød sammen, varslede fagforeningerne strejke for i alt 88.000 ansatte og arbejdsgiverne derefter lockout for 440.000 ansatte – det sidste tal er en smule usikkert, da arbejdsgiverne er ”kommet til” at varsle lockout for en hel del ansatte, der er nødvendige i de nødberedskaber, som træder i kraft eksempelvis på hospitaler.

Musketéredens krav har samlet de offentligt ansatte. Fra før jul har der været stadigt stigende opbakning og aktivitet blandt medlemmerne til støtte for kravene under paroler som ”En løsning for alle” og ”Nok er nok”.

Offentligt ansatte har været på gaden for at forklare alle det rimelige i deres krav. Der har været afholdt tillidsmandsmøder – herunder et møde i Fredericia med 10.000 deltagere. Mange steder er der blevet demonstreret og agiteret. Største demonstration indtil nu blev afholdt i København 10/4 med 11.000 deltagere.

Befolkningens støtte

Det er også i høj grad lykkedes at vinde forståelse for kravene i den øvrige fagbevægelse. Særligt fagforeninger under 3F har været aktive over hele landet, men også mange andre har støttet op om de offentligt ansattes overenskomstkamp.

Efter sammenbruddet i forhandlingerne blev de to parter indkaldt til forhandlinger i forligsmandens regi og strejke/lockout udsat i 14 dage.

Der er løbende blevet forhandlet på alle 3 områder. Forhandlingerne førte ikke til noget – men overraskende nok til endnu en udsættelse. Arbejdsgiverne har hele tiden stået stejlt på deres krav om væsentlige forringelser af de ansattes løn- og arbejdsvilkår.

Vi ved ikke i skrivende stund, hvordan forhandlingerne ender.

Men udsigten til en forhandlingsløsning er ikke for god.

Hvad kan du gøre?

Det er i den nuværende situation særdeles vigtigt, at alle støtter op om de offentligt ansatte og deres rimelige krav.

  • Deltag i demonstrationer
  • Gå til møder
  • Tag diskussionen med venner og kollegaer
  • Vær aktiv på de sociale medier
  • Husk dette – også ved næste valg

Videre viser denne situation med al ønskelig tydelighed svagheden i den højt besungne ”danske model” og nødvendigheden af en grundig diskussion om dens berettigelse og alternativer.

Back To Top