Oktoberrevolutionens betydning for kvinderne

Gennem at organisere hele samfundet rundt om princippet om at afskaffe udbytning af mennesker arbejdede Sovjetstaten under proletariatets diktatur for at afskaffe alle former for økonomisk, social, kulturel og politisk ulighed. Herunder den ulighed mellem mænd og kvinder, som eksisterer i ethvert klassesamfund.

Langt hovedparten af befolkningen levede på landet i et halvfeudalt barbarisk samfund. Under tsarregimet levede befolkningen i en fattigdom, hvor sult, sygdom, uvidenhed, undertrykkelse og brutalitet herskede, hvor forholdet mellem mennesker var præget af dybe tilbagestående feudale træk.

For bolsjevikpartiet og den revolutionære bevægelse var det indlysende, at frigørelsen måtte gælde både mænd og kvinder. Sovjetstaten var fra starten bevidst om, at der måtte gøres en særlig indsats for at tilvejebringe betingelserne for at ændre kvindernes situation. Den forholdt sig til alle sider af kvindernes liv og frigørelse, og gav dem ikke kun juridisk ligestilling. Den støttede kvinderne ved at skabe de sociale strukturer, som der var behov for, for at kvinderne kunne gøre brug af de lige rettigheder og praktisere reel ligestilling.

Ligestiling

Både kvinder og mænd kunne frit vælge livspartnere, arbejde og erhverv. Begge parter kunne beholde deres oprindelige statsborgerskab, navn og selvbestemmelsesret i alle enkeltheder. Kvinder og mænd fik samme ret til og samme rettigheder ved skilsmisse. Begge forældre var forpligtede overfor børnene, når det gjaldt underhold og uddannelse uanset civilstand.

Den socialistiske forfatning indførte som den første stat i verden fri mulighed for alle personer af begge køn over 18 år til at vælge og blive valgt til sovjetterne og de øverste magtorganer.

Indførelsen af ligestillingsprincipper i forfatning og lovgivning var et kraftigt signal om et helt nyt syn på kvinden som ligeværdigt medmenneske og samfundsborger. Et kvindesyn, som også fik stor betydning for kvinderne i den kapitalistiske verden, for alle verdens kæmpende kvinder og for de kampe, der siden er ført for ligestilling og frigørelse.

Lige løn

Sovjetstaten indførte lige løn og lige arbejde. Det, som kapitalismen endnu ikke har opnået mere end et århundrede efter, kravene blev rejst, gennemførte arbejdermagten på få måneder. Dette var en klar opmuntring og mobilisering af kvinderne til at komme ud i produktionen og arbejdslivet. Det gav samtidig kvinder mulighed for at opnå den økonomiske uafhængighed, som de af bitter erfaring vidste, var så nødvendig for deres selvstændighed.

Der blev indført sociale rettigheder og forsikring betalt af virksomheden, uanset om man arbejdede i en statsvirksomhed, i et kooperativ eller i en privat virksomhed. Forsikringen omfattede sygdom, arbejdsløshed, graviditet, invaliditet og understøttelse af familien ved dxødsfald, ligeledes blev statslig folkepension indført.

Omsorg ved barsel

Særlige arbejderrettigheder og social beskyttelse blev indført for arbejdende kvinder i anerkendelse af, at de også kunne være mødre. En række arbejdsmiljøhensyn skulle tages, allerede når graviditeten blev fastslået. Der blev indført barselsorlov – to måneder for kvinder med fysisk arbejde, seks uger ved intellektuelt arbejde. Tillbage på arbejdet fik småbørnsmødre ret til ammepauser. Mødrene fik fuld løn under barsel samt en særlig understøttelse til dækning af ekstra udgifter og barnepasning de første ni måneder.

Før Oktoberrevolutionen havde det store flertal af kvinderne hverken mulighed for at give deres børn en tryg opvækst eller bestemme, hvor mange børn de ville have. Børnedødeligheden var skyhøj, kvinder døde i barselseng og af alt for mange barnefødsler. Kvinder blev skamferede og døde af illegale aborter under uhumske og ukyndige omstændigheder.

Fri abort

En lov fra 1920 gav kvinderne adgang til abort i løbet af de første tre måneder. Indgrebet skulle udføres af læger på sygehuse og var gratis for arbejderne. Den blev bevilget af sundhedsmæssige grunde og sociale forhold, som kunne medføre en vanskelig start for enten det kommende barn eller moderen. Beslutningen blel truffet af et udvalg bestående af en læge og to kvindelige arbejdere. Sådanne udvalg blev etablerede på ethvert ”Rådgivningscenter for kvinder”.

Sikring af børnepasning, mens forældrene var på arbejde, i form af vuggestuer og børnehaver blev på samme måde set som en samfundsopgave. Opgaven blev påbegyndt i stor skala – på fabrikkerne, i boligdistrikterne, i landsbyerne. Skoler, ungdomsklubber, børne- og ungdomsforbund blev organiserede.

Alle disse tiltag havde stor betydning for kvindernes samfundsmæssige deltagelse og frigørelse.

Indsats mod analfabetisme

I de asiatiske sovjetrepublikker med dybt rodfæstede patriarkalske feudale klansamfund var det ungdommen og de unge kvinder, som tog aktivt del i kvindefrigørelsen. I disse republikker var det nødvendigt, at man oprettede sine egne klubber, skoler og læsesale kun for kvinder.

En særlig form for oplysningsarbejde blandt nomadebefolkningen blev kaldt ”de røde telte”. Med en jordemor, bibliotekar og lærer drog de fra sted til sted og underviste i at læse og skrive, i barnepleje og i juridiske tvistspørgsmål. De organiserede desuden faglige sammenslutninger for tæppevæverskerne i den eksisterende hjemmeindustri. I fjeldområder organiserede man lignende ”fjeldbygdekvindernes hytter”.

Bolsjevikkernes linje i organiseringen af kvinderne var at rejse krav om ligestilling og at kæmpe mod kvindeundertrykkelse, men den var samtidigt at forklare, at forudsætningen for at virkeliggøre dette var en socialistisk revolution.

-dg