Omsorgssvigt i barndommen er dyrt
Af Lilli Rodeck
Regeringen har med Folketinget lavet en aftale, hvor det vil blive lettere at bortadoptere nyfødte, hvis forældrene har haft problemer med at have den passende omsorg for søskende.
Men der følger ingen penge med. Tilsvarende gælder på de øvrige sociale områder, hvor kommunerne bliver økonomisk udsultede på grund af budgetloven.
Aktuelt har kommunerne bedt om 5,5 milliarder kr. over de næste 3 år – altså godt 1,8 milliarder om året. De penge skal gå til handicappede børn og voksne, til bortadoptioner og udsatte børn i øvrigt og til andre væsentlige sociale områder. Mens der postes penge i minkavlere, fiskere og landmænd, er der ikke noget til de socialt udsatte.
Godt for økonomien
At sikre børn stabile forhold så tidligt som muligt er godt for økonomien i fremtiden, da forskning viser, at børn udsat for omsorgssvigt, vold og/eller misbrug ofte får alvorlige problemer i voksenalderen. Stofmisbrug, manglende evne til at fastholde arbejde og koncentrere sig om uddannelse er bare nogle af de tydelige tegn. Det vil ofte også være svært for den voksne at vise og give deres børn den omsorg, som er vigtig for at bryde den sociale arv.
Men forskning viser også, at det er vigtigt for barnet at kende sine forældre, uanset hvor uegnede de måtte være. Det er derfor, det er så svært at være sikker på, at fjernelse af børn er det rigtige. Derfor er det vigtigt at se på forskningen.
Omsorgssvigt påvirker også børnene, når de bliver voksne
Mange af drengene fra Godhavn slås med følger af den mishandling, de var udsat for. Ja, selv langt op i alderdommen slås børn, som har oplevet omsorgssvigt fra enten deres familie, børnehjem eller en voksen, som brød deres tillid, med følgerne.
Der har været en fast tro på, at bare børn “blev set”, -ville de kunne klare sig. Men vores system er opbygget med mange skift gennem barndommen. Det betyder, at der er ikke er én fast voksen, som barnet kan betro sig til.
Tydeligst ses det i Grønland, hvor der er stor udskiftning af lærerne og socialarbejderne. Følgen er, at ingen ser tegnene på overgreb og misbrug. Det betyder, at der er generationer med misbrug og overgreb. En ond cirkel, som kun kan brydes ved en indsats over for både voksne og børn.
Når det er så tydeligt, hvad en indsats skal være, hvorfor er der så ingen indsats overfor de forældre, hvis børn fjernes? Det sociale system må indse, at både børn og voksne er ofre. Taler man med forældrene uden at dømme dem, vil man ofte høre om deres egen barndom med vold og evt. misbrug. Ved at indse, at det ikke er nok at beskytte børnene, vil man måske begynde at stoppe den onde cirkel.
Besparelser på socialområdet rammer hårdt
Siden 00’erne er socialområdet blevet beskåret. Meget af politikken på socialområdet handler om, at ingen får 1 kr. mere, end de er bevilget. Det har skabt en ond stemning af “dem og os”.
Mange af de socialarbejdere, som oprindelig var uddannet til at hjælpe og løse problemer, er blevet skåret væk, så de tilbageblevne er overbebyrdet med arbejde. Derfor ser man familier, hvor der er nogle børn fjernet og andre ikke. Og taler man med forældrene, føler de sig kørt over af et system med “advokat og dommere”.
Og fordi man arbejder sådan, bliver hverken børn eller voksne beskyttet og hjulpet af systemet.