Ondt i moralen

Af Margit Andersen

I 1989 var indbyggertallet i Rumænien 23 mio. I dag er det 20 mio. De, der rejste, var dem, der var bedst udstyret økonomisk og uddannelsesmæssigt; de valgte den individuelle vej til et bedre liv i stedet for at deltage i en kollektiv kamp for et bedre Rumænien. Det er sådan set meget menneskeligt, men det bliver det ikke kønnere af.

En af dem, der blev, er filminstruktøren Christian Mungiu, som vandt Den Gyldne Palme i Cannes i 2007, og som i dag regnes for et fyrtårn inden for europæisk film. Hans nyeste, Prøven, fik i 2016 instruktørprisen i Cannes, og den handler netop om fristelsen til at lade egoismen råde, selv om det medfører, at man må slække på sine idealer.

Lægen Romeo (Adrien Titieni) er både fagligt og menneskeligt en mand, der nyder stor respekt fra sin omverden. Han har dog nogle små svagheder. Da konen er plaget af depression, har han fundet sig en mere livsglad elskerinde, eller også er rækkefølgen omvendt, og så har han datteren Eliza (Maria-Victoria Dragus), som han forguder og har overført alle sine uforløste drømme til.

Hun har fået den bedste skoleuddannelse, der kan købes for penge, og hvis hun til den afsluttende studentereksamen får den krævede gennemsnitskarakter, venter der hende et stipendiat ved et universitet i England, hvor solen altid stråler smukt, og alt foregår efter reglerne. Ikke som i Rumænien, hvor vejret jævnt hen er lidt småtrist og reglerne bøjes efter behov og forbindelser.

Men her i livet, og også i denne film, sker der hele tiden ting uden for den fastlagte plan. Eliza bliver på vej til skole udsat for et voldtægtsforsøg og brækker armen. Det er en psykisk og fysisk svækkelse, der kan gå ud over eksamensresultatet, og det må bare ikke ske.

Romeo går i gang med at trække i tråde og indgå aftaler, der kan forhindre det, der for ham ville være en katastrofe, nemlig at studieopholdet i England ikke skulle blive til noget. At det måske ville passe Eliza, der skal forlade venner og en kæreste, ganske godt, fatter faderen ikke. Den prøve, som filmens titel referer til, bliver således ikke så meget Elizas eksamen som Romeos moralske habitus, hvor han dumper. Og ikke nok med det moralske fald, men det fører også til, at der bliver vendt op og ned på den pæne mands liv.

Prøven er en intens spændingsfilm om et helt almindeligt menneske med de bedste hensigter, der kommer ud for noget, der kunne ske for hvem som helst hvor som helst. Det er stilfærdig realisme uden en bedrevidende fortæller. Vi får ikke mere at vide end filmens personer ved, og må som dem gætte undervejs og tage stilling efterhånden som dramaet spidser til.

Prøven.
Manuskript og instruktion Christian Mungiu