Opbrud i Latinamerika

Af Bo Møller

Efter en del år, hvor reaktionære kræfter i stærkt og tæt samarbejde med USA har gennemført kup og kupforsøg og på anden måde undergravet de lovligt siddende mere venstreorienterede styrer i Latinamerika, er tingene nu igen ved at vende:

Brasilien

I Brasilien var den tidligere præsident, Luiz Inácio da Silva – eller bare Lula – blevet fængslet på falske anklager om korruption. Den dom er nu blevet annulleret af højesteret. 

Det giver Lula mulighed for at stille op til præsidentvalget næste år – og her vil han have gode chancer for at vinde over den siddende præsident, Bolsonaro, der befinder sig på det yderste højre og havde et tæt samarbejde med en lige så tosset præsident i USA, nemlig Donald Trump.

Venezuela

I Venezuela er præsident Maduro blevet styrket ved det seneste valg. Nok fører han på det økonomiske område en ikke særlig progressiv politik, men i forhold til USA-imperialismen er han dog en stålsat modstander. 

Det USA-styrede kupforsøg mod Maduro er derfor ikke lykkedes, og selv EU anerkender nu Maduro som retmæssig præsident. Venezuela var i Chavez’ tid et af de lande, der var med til at stifte ALBA – altså det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem de progressive latinamerikanske lande, herunder Cuba. ALBA omfatter i dag Cuba, Venezuela, Bolivia, Nicaragua og 6 små østater. Ecuador var tidligere medlem, men har midlertidigt meldt sig ud.

Venezuela lider i dag af en uhyggeligt dårlig økonomi, der især skyldes den amerikanske blokade af landet, men også de lave oliepriser.

Bolivia

I Bolivia er den tidligere præsident Evo Morales kommet tilbage fra landflygtighed efter et USA-støttet kupforsøg. 

Morales’ parti sidder nu igen på magten i Bolivia med præsidenten, Luis Arce, i spidsen og med Morales i baggrunden. 

Morales har især støttet de fattige og ikke mindst de fattige indianere – altså den oprindelige befolkning før spanierne koloniserede landet. 

Hans politik førte Bolivia fra at være Latinamerikas fattigste land til en kraftig vækst i økonomien. Med hjælp fra især Cuba har Bolivia under Morales udbygget sundhedssystemet meget, og analfabetismen er blevet stærkt reduceret. 

Men netop en sådan politik faldt selvfølgelig både de nationale kapitalister, og ikke mindst USA for brystet, hvilket så førte til en midlertidig ulovlig kupregering. Den blev dog ved det seneste valg igen afskaffet til fordel for en progressiv og antiimperialistisk regering og medlemskabet af ALBA.

Ecuador

I Ecuador hedder den siddende præsident Lenin Moreno, men han har på trods af det flotte fornavn bestemt ikke ført en progressiv politik. 

Tværtimod har han styrket samarbejdet med USA og har foretaget kraftige nedskæringer på velfærdsområderne. Samtidig har han meldt Ecuador ud af ALBA-samarbejdet. 

Denne politik er stik imod den progressive politik, som hans forgænger, Rafael Correa førte. I 2021 skal der vælges en ny præsident. Ved den første runde af valget vandt Andrés Arauz, der er langt mere progressiv end den siddende præsident. 

Han fik dog ikke stemmer nok i første valgrunde, så der afholdes nu en ny valgrunde den 11. april, hvor alt tyder på, at Andrés Arauz bliver valgt.

Nicaragua

I Nicaragua hedder præsidenten Daniel Ortega. Højrekræfter forsøgte i 2018–19 med støtte fra USA at vælte ham, men uden held. Nicaragua kan derfor fortsætte sin antiimperialistiske politik og sit medlemskab af ALBA.

Cuba

Cuba er stadig det eneste latinamerikanske land, der åbent har proklameret sig som socialistisk. 

Cubanerne lider meget under USA’s blokade, der er fordømt af stort set hele verden, men der ikke er noget, der tyder på, at USA’s nye præsident vil ændre Cuba-politikken. 

Hertil kommer, at coronapandemien har ramt Cuba meget hårdt – ikke fordi der er mange syge cubanere, men fordi den udenlandske turisme er gået næsten i stå, og det betyder et stort tab af turistindtægter. 

På trods af de store økonomiske problemer, som Cuba oplever i denne tid, så står landet fast på socialismen.

Andre lande

Også i Mexico og Argentina er der opbrud, der peger på en mere progressiv linje, hvor man ikke ønsker at være så fuldstændigt afhængig af USA.