Private fonde får tiltagende mere indflydelse

Erhvervsinteresser frem for almendannelse

Af Birgit Sørensen

Da Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014, havde forligskredsen i Folketinget afsat en milliard til at opgradere lærere til de nye vilkår. A.P. Møller Fonden satte ligeledes en milliard af til formålet, og også andre fonde gav støtte til sagen. Når private fonde støtter private eller offentlige projekter, stiller de bestemte betingelser til, hvordan støtten må bruges, og A.P. Møllerfonden og andre fonde fik derved indflydelse på, hvordan reformen kom til at fungere i praksis.

Fondsmidler bliver en tiltagende vigtig finansieringskilde ved udviklingen af Folkeskolen, og flere steder går skoleledelserne på skolebænken for at lære, hvordan de skal søge fondsmidler.

Hvad vil vi

Formanden for naturfagslærerne ved læreruddannelsen, Ninna Troelsgaard Jensen, fortalte i juni i år til Magisterbladet, at ”det er værd at diskutere, hvilken betydning det kan få, at undervisningssektoren har åbnet sin dør mere end på klem for særinteresser.”

Hun er optaget af, hvordan fundatser får indflydelse på didaktikken, undervisningsmaterialerne og kompetenceudviklingen, og hun nævner, at ”Engineering”, som er blevet kraftigt støttet af fondsmidler, kun er ét aspekt af naturvidenskaben. Hun nævner, hvordan fondsstøtten trækker fagene væk fra det almendannende og over mod et ”instrumentalistisk” fokus uden en forudgående diskussion af, om det er det, vi vil.

Kommercielle hensyn

Ifølge Danmarks Statistik uddelte danske fonde og fondslignende foreninger i 2016 16,7 mia. kroner til offentlige og private projekter, og hele 47% af pengene gik til forskning, hovedsageligt på universiteterne. Københavns Universitet fik hele 3 milliarder. Det sundhedsvidenskabelige område løb med flest af pengene, og dette gør det tankevækkende, da Novo Nordisk Fonden er den største giver. Penge fra fonde og forskningsprojekter, bestilt og delvist finansieret af store private virksomheder, udgør en stadigt større del af forskningen på Universiteterne.

Christoph Ellersgaard, som er assisterende professor ved CBS og medforfatter til bogen ”Magteliten”, som hævder, at de 423 mest magtfulde danskere træffer de mest afgørende beslutninger for landets udvikling, har følgende kommentar om sagen i Magisterbladet: ”Det lader ikke til, at fondsmidlerne står i kø, hvis forskere påtager sig den kritiske, offentlige stemme, der kommunikerer til offentligheden.”

Fondsmidler og velfærd

Også velfærden påvirkes i stigende grad af fondsmidler. Skiftende regeringer har gennem mange år samarbejdet med private fonde om udvikling af sundheds- og velfærdsområdet.

F.eks. vedtog Helle Thorning-regeringen en ”vækstplan for sundheds- og velfærdsteknologi” i 2013, som lagde op til øget fondsfinanciering. Vor nuværende VLAK-regering har i april i år fremlagt forslag om en ”Sammenhængsreform”, som skal reformere den offentlige sektor, og planer for øget samarbejde med private interessenter og fonde er centrale elementer i denne.

De store virksomheder driver via deres fonde socialpolitik på mange forskellige måder. F.eks. har A.P. Møllerfonden den 23.6. udloddet 155 millioner til sociale formål. Der er ikke noget i vejen med, at udsatte mennesker bliver hjulpet til at komme i arbejde, at forskerne får flere penge at forske for, eller at de betrængte folkeskoler får flere penge at gøre godt med.

Problemet er, som professor Thomas P. Boje fra Roskilde universitet siger det i Altinget den 23.6: ”Dette er et klokkeklart eksempel på, at fonde i stigende grad overtager offentlige kerneopgaver.” De store virksomheder bruger fonde til, på en lovlig måde, at undgå at betale skat af virksomhedernes overskud, men fondenes udbetalinger øger samtidigt deres magt. Folket bør have denne magt, og virksomhederne bør betale mere til samfundet via skatteindbetalinger.