Profit truer klodens eksistens

Reel grøn omstilling er ikke mulig uden omstyrtelse af kapitalismen

Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark

Det kapitalistiske samfund pådutter os, at vi skal begære alt. Men hvordan kan det lade sig gøre? De økonomiske vækst-apostle lover, at de fattige kan blive rige, og de rige kan blive oligarker.

Men kapitalismen har for længst overskredet planetens grænser:

• klimasammenbrud
• jordudpining
• kollaps for levesteder og arter
• plastikaffaldsøer
• masseinsektdød.

Marketing for salg af vækst

Løfter om privat luksus til alle vil aldrig kunne indfries inden for det fysiske og økologiske rum, der er os givet. Alligevel fastholdes det, at forøgelse af væksten er vejen frem. I det ”frie valgs” navn har marketingsafdelingerne taget avancerede metoder i brug.

For hver ny generation hæves normalforbrugets barre. For en menneskealder siden var det latterligt at købe vand på flaske i lande, hvor rent og næsten gratis postevand fandtes i overflod. I dag forbruger vi på verdensplan over en million plastikflasker i minuttet.

Hver jul er en vulgær forbrugsfestival. Kunstige snesaunaer, bærbare vandmelonkølere og smartphones til hunde anspores vi til at fylde vores tilværelse op med. Men topprisen går til Pancakebot – en 3D printer, der kan printe pandekager med Mona Lisas portræt, et billede af Taj Mahal eller af din hund osv. Efter et stykke tid bliver man træt af det, hvorefter den bare vil være endnu en himstregims, der fylder i køkkenet.

Falsk tryghed

Illusorisk er løftet om, at vi gennem grøn omstilling kan forene evig vækst i forhold til planetens bæredygtighed. Ny forskning viser, at der ikke er mærkbare forskelle på menneskers økologiske aftryk, uanset om de lever grønt eller ikke gør. Fakta viser, at de, der identificerer sig selv som økologisk bevidste forbrugere, typisk forbruger mere energi og kulstof end dem, der ikke gør.

Den såkaldte miljøbevidsthed er ofte størst blandt velstående. Men det er ikke miljøbevidste holdninger, der bestemmer vor indvirkning på planeten. Det er indkomst. Jo rigere vi bliver, desto større bliver vort aftryk uanset nok så mange gode intentioner.

Vi kender alle dem, der går ind for at genbruge – de bruger plastikposer, til de er slidt op, de afmåler vandet i deres elkedel osv. Men så beslutter de sig for at tilbringe vinterferien i Caribien i den helt forkerte tro, at deres genbrugsøvelser derhjemme kan neutralisere deres bidrag til en transatlantisk flyvetur.

Realistisk grøn stil

Dermed er det naturligvis ikke sagt, at vi ikke skal tillægge os en grøn livstil, men man skal være realistisk i forhold til, hvor lidt aftryk det giver. Vor adfærd inden for det kapitalistiske system kan ikke ændre systemets output. Det er det kapitalistiske system, der må laves om.

Vi kan afkoble økonomisk vækst fra forbrug af materielle ressourcer, foreslår økonomer. Næppe – mere konkret betyder det, at den mængde materielt forbrug og energi, der indgår i hver ny forøgelse af BNP, kan flade ud relativt. Fordi vækst forløber hurtigere end effektivisering, vil det totale ressourceforbrug alligevel vokse. I det lange løb vil absolut og relativ afkobling af vækst fra forbrug forblive en umulighed, da effektiviseringer før eller siden støder på merværdiens grænser.

Miljøkriser vil eskalere

Med en global vækstrate på tre procent vil verdensøkonomien fordobles hvert 24. år. Her er den simple forklaring på, hvorfor vi ser miljøkriser eskalere i opskruet tempo. Og selvfølgelig har kapitalismen planer om at modvirke fordoblingernes fortsættelse i det uendelige. Når vi forsøger at forsvare den levende verden, er vi oppe mod de store selskaber, monopoler og deres regeringer og menneskehedens almindelig dårskab. Vi har at gøre med en evig vækst på en planet, der ikke selv vokser. De, som forsvarer systemet, insisterer på, at økonomisk vækst er uomgængelig for at rette op på fattigdom. Vi ved, at de 60 procent fattigste i verden må nøjes med en andel på fem procent af de stigende indkomster, som genereres af stigende BNP. Det betyder, at der skal være vækst for 111 dollars for at opnå fattigdomsreduktion på en dollar. Fremskrives disse tal vil det tage 200 år at sikre et løft på fem dollars for alle. I den proces vil vi have fået en global økonomi, der er 175 gange større end den nuværende. Det er ikke en strategi for fattigdomsbekæmpelse, men en strategi for at ødelægge alt for de mange.

Profitkravet er årsagen

Monopolernes lakajer, mænd og kvinder, som står i spidsen for verdens centralbanker og finansministerier, ser uendelig vækst i forbrug som normalt, nødvendigt og ønskværdigt i deres bestræbelser på at skabe øget merværdi.

Grøn forbrugerisme, afkobling fra materialitet og bæredygtig vækst er alle illusioner, der har til formål at retfærdiggøre den kapitalistiske økonomiske model. En model, der har ført os til katastrofens rand, og som, hvis det fortsætter, vil føre til menneskehedens undergang.