PTSD en folkesygdom

Det er rystende, at det offentlige system nedbryder de mennesker, der søger hjælp 

Af Lilli Rodeck

Da Mette Frederiksen var minister for arbejdsområdet, fik hun den “glimrende” idé, at alle, også syge, skulle opleve at være en del af arbejdsmarkedet. Ifølge hende, var det at have et arbejde den måde, man kunne gøre de enkelte borgere værdige og give dem livsglæde.

Ud fra dette synspunkt, blev der konstrueret en lovpakke, hvor alle skulle tjekkes for, hvor megen arbejdsevne den enkelte havde. Og ud fra dette skulle hver enkelt igennem et program, hvis mål skulle være at øge arbejdsevnen. Målet var, at alle skulle bruge den rest-arbejdsevne, de eventuelt havde, helt ned til ½ time om ugen.

Jobcirkus

Der blev opbygget et job-cirkus, hvor syge skulle ud og arbejdsprøves. Det medførte underholdende avisoverskrifter, hvor de arbejdsprøvede kunne få en seng med, hvis det var nødvendigt.

Følgerne af denne jagt på arbejdsevnen fik de alvorligste følger, hvor de enkelte endte op med også at få psykiske vanskeligheder. Post Traumatisk Stress Syndrom kan være resultatet. 

Mange af ofrene for Mette Frederiksens menneskekærlighed fortæller om søvnløshed, depression og angst. Hvor mange, der har begået selvmord som følge af det evindelige pres, vides ikke. Men antallet er nok højere end en evt. statistik vil kunne fremvise.

Rent bedrageri

Der er rystende, at man faktisk kan betragte covid-19 som et pusterum, hvor de syge og arbejdsløse kan puste ud og føle, at de har fået fri.

Den lov, som Mette Frederiksen fik indført, var det rene bedrageri. Målet var at prøve at presse folk ud af sygedagpengene, spare førtidspension og fleksjob og arbejde for lav løn. Desværre for de efterfølgende regeringer var mange nu alt for syge.

Følgerne forsvinder ikke

Nu da Mette Frederiksen er blevet statsminister, er det -gået op for hende, at mennesker presses og behandles respektløst. Ændringer var i støbeskeen, men covid-19 kom først. 

Men ingen forholder sig til de mange med PTSD. De ender op med en førtidspension, hvis de er heldige. Men følgerne forsvinder ikke med en førtidspension. Mange ender med misbrug, livstruende depression og angst. Disse mennesker tilbydes ikke behandling. De må klare sig selv. 

Nedlæg jobcentrene

Det er rystende, at det offentlige system nedbryder de mennesker, der søger hjælp. De, som startede i jobcentret med en drøm om at få et job, måtte opleve at blive klientgjort og derefter nedgjort. 

Og følelsen af magtesløshed er invaliderende. Vi må kræve, at jobcentrene nedlægges og erstattes af arbejdsformidlinger drevet af fagforeningerne. Deres job er at formidle arbejde, ikke at nedbryde mennesker.