skip to Main Content

Råderum til de rige – regningen til ungdommen

De unge rammes både på uddannelserne og på arbejdsmarkedet

Af Birgit Sørensen

Uddannelserne i Danmark har længe over en kam været ramt af besparelser. På universitetsuddannelserne har man måtte nedlægge fag, og på professionsuddannelserne og de kortere uddannelser kan alle ikke længere være sikre på selv at stå med de værktøjer og hjælpemidler, som man skal lære at håndtere. På alle uddannelserne er der begrænsning af den individuelle vejledning og mere anvendelse af traditionelle undervisningsformer på alt for store hold. Og der er bebudet yderligere forringelser.

Vælgerbedrag

Mens regeringen og Dansk Folkeparti med den ny finanslov prøver at gøre os glade over en bevilling på 170 millioner til ”styrkelse af erhvervsuddannelserne”, har de på forhånd rutinemæssigt taget to procent af skolernes budgetter. Og uddannelsesområdet skal fortsat samlet spare hele 14,7 mia. frem til 2021.

Dette er de vilkår, de uddannelsessøgende bydes samtidigt med, at regeringen siger, ”at de har planlagt en strategi, så flere universitetsstuderende kan få Nobel-priser”.

Tvinges på deltid

Men også de erhvervsaktive unge er under pres. Mange faggrupper, som f.eks. daginstitutionspersonalet og social- og sundhedspersonalet i amter og kommuner, er på grund af nedskæringer blevet udsat for pres om at gå på deltid. Det er især de unge, som modvilligt har måtte give sig, med forringede levevilkår til følge.

Der var ifølge en undersøgelse fra Cevea i 2015 i Danmark ansat ca. 517.000 arbejdere i ”atypiske ansættelser”, primært deltid og midlertidige ansættelser og 140.000 angav i undersøgelsen, at de ønskede at være fuldtidsbeskæftiget. Aldersmæssigt var flest i aldersgruppen mellem 25 og 34 år, og også flest i denne gruppe angav, at de ønskede fuldtidsbeskæftigelse.

Elendige arbejdsforhold

Særlig grelt ser det ud for de unge, som arbejder inden for detailhandlen. Kim Jensen, som er faglig chef inden for HK Handel, fortalte i maj sidste år til Fagbladet 3 F, at de fleste af organisationens medlemmer er under 35 år, og at tre ud af fire ansatte i branchen er deltidsansatte. Flere og flere arbejder som tilkaldevikarer og på kontrakter med fra nul til 8 timers garanteret ugentligt arbejde. De er herved ikke underlagt funktionærlovens bestemmelser om ret til løn under sygdom, barsel og ferie, og mange arbejder reelt både 15, 25 og 37 timer om ugen. ”Der er sket et skred, siden lukkeloven forsvandt”, fortalte Kim Jensen.

Fattig ungdom betaler

Værst er situationen dog for de unge, som hverken har uddannelse eller beskæftigelse. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra sidste år fortæller, at antallet af fattige i Danmark er mere end fordoblet fra 2002 til 2015 og at netop unge uden uddannelse og beskæftigelse udgør en stor og stigende del af de fattige.

Samtidigt med at de unges vilkår er forringet via nedskæringerne på uddannelserne, lavere beskæftigelsesgrad og flere unge i fattigdom, fester velhaverne.

Kontanthjælpssænkningen dækker ligefrem i de første år nedsættelsen af registreringsafgiften. Velhavernes nye, store biler er herved i bogstavelig forstand delvist finansieret af de fattige.

Dertil kommer lempelse af afgift for kørsel over Storebælt og skattefradrag til serviceydelser i hjemmet, som regeringen og Dansk Folkeparti har prioriteret i Finansloven samtidigt med, at de sparer på uddannelserne og nedskærer velfærdsområdet, så flere mister job eller tvinges på deltid.

Sort fremtid

Forringelserne sker samtidigt med at FOA og KL i en ny rapport, som de er gået sammen om, kan fortælle, at Danmark vil komme til at mangle 40.000 faglærte inden for social- og sundhedsområdet i 2025, og Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan diskutere, hvorvidt det er 44.000 eller 70.000 faguddannede arbejdere, Danmark vil mangle i 2025, hvis der ikke gøres noget nu.

Det er således på høje tid, at der investeres i, at de unge får solide uddannelsesbetingelser og bedre muligheder for at rodfæste sig i fuldtidsstillinger på arbejdsmarkedet.

Back To Top