Reel folkeafstemning?

Tyrkiet har bebudet folkeafstemning om æn-dring af forfatningen, men ønsker ingen debat

Af Tyrkiets kommunistiske parti TKP, Centralkomitéen

I den senere tid er over 40 medlemmer af Tyrkiets kommunistiske parti blevet tilbageholdt i forbindelse med partiets kampagne for at afvise forslaget om flere beføjelser til præsidentembedet. Præsidentens forslag er bebudet lagt ud til folkeafstemning i april måned i år. AKP-regeringen lover på den ene side at give befolkningen et valg, men kvæler i realiteten alle alternativer. Det eneste resultat af denne holdning er stigende mistro til regeringen og pålideligheden af valgresultatet. Anholdelserne ændrer dog ikke ved, at vi fastholder vores nej-kampagne.

Forbyder uddelinger

Tyrkiet står tilsyneladende over for en afstemningsproces, hvor befolkningen er fanget mellem en lunefuld og overmodig despot, der prøver at knytte sin fejlslagne politiske karriere sammen med landets skæbne, og systemets pæne og nydelige opposition, som imperialisterne i sidste ende vil satse på.

Det er derfor, vi ikke alene siger NEJ, men også kalder arbejderklassen til organiseret kamp.

I skrivende stund er i alt 42 af vores kammerater blevet ulovligt tilbageholdt, mens de uddelte vores udtalelse om den kommende folkeafstemning om det ny forfatningsforslag: 26 i Ankara, 10 i Çanakkale og 6 i Adana. (Antallet stiger hele tiden)

Vi siger klart til Erdogan og hans medsammensvorne: Hvis du ikke ønsker, at der gennemføres en kampagne mod folkeafstemningen, så sig det åbent og sæt bare kryds ved JA på stemmesedlen.

Men så må du også finde dig i alle følgerne!

At afholde en folkeafstemning og samtidig lukke munden på alle, der har en anden mening, er bedrag!

Upålidelig afstemning

Når AKP på den ene side taler om folkets vilje, valg og folkeafstemninger og på den anden side kvæler alle afvigende meningstilkendegivelser, kan det kun føre til stigende mistro til regeringen og til pålideligheden af valgresultatet. Intet, som AKP siger, kan derfor ændre ved, at vi fastholder vores nej-kampagne.

Tyrkiets kommunistiske parti opgiver ikke sin beslutsomme kamp, men vil som hidtil være Tyrkiets arbejderklasses røst!