Regeringen manipulerede

Regeringens argumenter for at få gennemført angrebet på kontanthjælpsmodtagerne med et loft, var manipulering af tal. Ministeren henviste til en eksplosiv vækst i antallet af kontanthjælpsmodtagere, men i virkeligheden er der kommet færre. Ikke mindst efter gennemførelsen af den såkaldte gensidige forsørgelsespligt.

Derimod er der andre der er smidt i kontanthjælpens skraldespand, fordi der er blevet lukket for andre rettigheder.

Vist er antallet af danskere på kontanthjælp vokset over de seneste år, som beskæftigelsesminister Jørn Neer­gaard Larsen (V) begrundede den kontanthjælpsreform, han fik vedtaget i marts med. Når mange flere modtager kontanthjælp, må det jo være, fordi ydelsen har været for attraktiv, var ministerens logik.

Færre på dagpenge, efterløn og førtidspension

Men samtidig med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere steg, er der færre, som modtager førtidspension, dagpenge og efterløn. Det eneste, det voksende antal danskere på kontanthjælp viser, er, at ordningen efter reformer af de øvrige overførselsindkomster har samlet personer op, som for en stor dels vedkommende skulle være på en anden – og dyrere – ordning.

Det konkluderer tænketanken Cevea på baggrund af en analyse af tallene for, hvor mange der har modtaget henholdsvis førtidspension, kontanthjælp/uddannelseshjælp, dagpenge og efterløn i perioden 2005–2015. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i perioden 2005-2015 vokset fra 125.000 til 150.000 borgere i runde tal, viser tænketanken Cevea i tal. Men samtidig er antallet af førtidspensionister faldet med næsten 30.000, dagpengemodtagere med 63.000, og efterlønnere med 82.000, altså en halvering.

Tallene viser, at et stigende antal udsatte og nedslidte efter reformer af de andre overførselsordninger må tage til takke med kontanthjælp, der ellers er tænkt som en midlertidig understøttelse af folk uden arbejde.

bc