skip to Main Content

Regeringens konkurrence-iver er gambling

Den liberale regering er vild i varmen, når det drejer sig om at udsætte alle offentlige opgaver for konkurrence. I de igangværende forhandlinger om de næste års økonomi er det målet, at kommunerne frem til 2025 skal øge den såkaldte konkurrence-udsættelse med en fjerdel fra nu 27,1 til hele 35%.

Kravet faldt ikke god jord, da det blev offentliggjort. Heller ikke blandt alle de kommunale liberalister, hvor iblandt KL-næstformand og borgmester Martin Damm (V) direkte betegner dele af konkurrence-udsættelsen som ”gambling”, fremgår det af dknyt.dk

”Kærligt skub”

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mener ikke, det er afgørende, om arbejdsopgaverne ender på offentlige eller private hænder. Bare de bliver testet på markedet, men det skal samtidig ”fremme samarbejdet med den private sektor”, lyder det fra ministeriet.

Regeringen ønsker som noget nyt at opstille måltal for konkurrenceudsættelse i 2025 for både staten, regionerne og kommunerne.

“I de senere år er udviklingen i konkurrenceudsættelsen gået i stå. Måltallene skal være med til at give kommuner, regioner og staten et kærligt skub. Øget konkurrence skaber bedre og billigere løsninger til borgerne”, påstår ministeren.

Også stat og regioner

Udover kommunernes 35% er det regeringens plan at måltallene for konkurrenceudsættelse frem til 2025 skal være 25% i regionerne, der i år ligger på 19,1%. Staten selv ligger på 28,8% og skal ligeledes op på 35%.

For at presse kommunerne og regionerne til et yderligere samarbejde med private virksomheder er det blandt andet tanken at etablere et ”udbudsfagligt råd”, rense lovgivningen for indhold, der begrænser udbud, og som også skulle kunne gøre det nemmere for mindre virksomheder at byde på offentlige opgaver. Regeringens håb er, at der kan opnås lavere omkostninger ved udbud.

For at holde kursen planlægger regeringen en ”analyse af potentialet for yderligere konkurrenceudsættelse i kommuner, regioner og staten”. Så står det klart.

Høje måltal forkert

Høje måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse er en forkert vej at gå, siger KL-næstformand Martin Damm i en kommentar til regeringens nye udspil, men siger samtidig:

“KL er stærk modstander af, at kommunerne skal nå bestemte mål for konkurrenceudsættelse. Det bør altid være op til den enkelte kommune at vurdere, hvorvidt det på et bestemt område giver mening at udbyde en opgave til private. Det ved den enkelte kommune bedst, og det giver jo ikke mening at udbyde, hvis udgifterne overstiger gevinsten”, siger Martin Damm.

Her rører han ved et ømt punkt i udliciteringen af de kommunale opgaver, det ofte ender med. Gevinsten ved prisdumpningen kan være mindre end udgiften til arbejdet med udbuddet, ligesom kommunerne normalt sidder tilbage med udgifterne til visitering, kontrol og budgetarbejde, huslejer og andre såkaldte ”overheadudgifter”, der i stor udstrækning kan gøre forskellen mellem de reelle private og offentlige driftsudgifter usammenlignelige.

Rammer de svage

KL-næstformanden peger på to risikomomenter, hvis kommunerne tvinges til at konkurrenceudsætte markant mere på få år: Dels er der risiko for, at markedet ikke kan følge med på nogle områder, og man får etableret nogle dårlige samarbejder. Og derudover vil en markant øget konkurrenceudsættelse forudsætte, at der skal udbydes langt flere opgaver på de ‘bløde’ velfærdsområder som ældre- og socialområdet end i dag.

“Her er det altså meget vigtigt at være opmærksom på, at det er følsomme områder, hvor svage borgere kan komme alvorligt i klemme, hvis vi forcerer udviklingen for meget. Og det kan vi ikke tillade os at gamble med”, siger Martin Damm.

Chefer advarer også

Kommunaldirektørerne, der står med ”aben” på skulderen i det daglige er for de flestes vedkommende enige med Martin Damm. Det er forholdsvis nemt for kommuner at opnå gevinster ved at udbyde opgaver på de tekniske områder, men det er langt mere udfordrende, når det handler om velfærd som ældrepleje og botilbud. Det bekræftes også af en ny undersøgelse i nyhedsbrevet Momentum, der har lavet en rundspørge blandt kommunaldirektørerne.

Syv ud af 10 kommunaldirektører svarer i undersøgelsen, at der er større barrierer forbundet med at samarbejde med private leverandører om opgaver på velfærdsområderne.

Blandt disse er risikoen for konkurser, et umodent leverandørmarked, egne og andre kommuners dårlige erfaringer som barrierer. Og så en generel usikkerhed om gevinsterne.

-Alni

Back To Top