Regionsrådsvalget

Økonomi, af Bo Møller

Den 21. november er der valg til landets kommuner og til de 5 regioner. Ikke mindre end 205 regionsrådsmedlemmer skal vælges, 41 i hver af regionerne. Den samlede udgift til honorar til regionsrådsmedlemmerne udgør 75 millioner kr. De fleste ved nok nogenlunde, hvad de 98 kommuner beskæftiger sig med, og at vi betaler kommuneskat. Med regionerne forholder det sig anderledes, da de på mange måder må opfattes som en fejlkonstruktion skabt under ledelse af daværende indenrigs-minister Lars Løkke Rasmussen.

Regionernes opgaver

Regionernes opgaver kan kort beskrives således:

  • De står for driften af sygehusene i regionen
  • De står for forhandlingerne omkring den primære sundhedstjeneste, dvs. praktiserende læger, tandlæger og privatpraktiserende fysioterapeuter.
  • De kan drive visse sociale institutioner og specialundervisning i det omfang, kommunerne ikke selv ønsker eller kan påtage sig opgaven.
  • De har lidt med planlægning at gøre omkring råstofudvinding, turisme og andet.
  • De er involveret i noget af den kollektive trafik: privatbanerne, nogle færgeruter og nogle busruter, men ikke i største delen af den kollektive trafik.

Regionernes økonomi

Men der er et afgørende problem. Regionerne kan ikke som kommunerne udskrive skat. De er henvist til at modtage langt det største beløb fra staten, hvor det ved den årlige såkaldte ’aftale’ mellem regionerne og staten bliver besluttet, hvor mange penge, regionerne må få.

Nogen egentlig aftale er der ikke tale om, da regionerne jo ikke kan kræve noget fra staten, men må sige ja og amen til det, finansministeren mener, de skal have. Ved siden af modtager regionerne et mindre beløb fra kommunerne, hvis størrelse er afhængig af, hvor mange af kommunens borgere, der er på sygehus mv. Reglerne, der styrer hvor meget regionerne kan få fra kommunerne, er heller ikke noget, regionerne reelt har nogen indflydelse på.

Samlet har de 5 regioner udgifter for 120 milliarder kr. Heraf tegner sundhedsvæsenet og især hospitalerne sig for langt størstedelen, ca. 110 milliarder.

Store problemer

De senere år har regionerne (ligesom en del andre offentlige myndigheder) været udsat for en statsbestemt grønthøsterbesparelse. Staten påstår, at regionerne kan sætte produktiviteten op med 2 pct. om året, og de kan så spare et anseeligt beløb på den konto. Problemet er bare, at det på områder i især sundhedsvæsenet ikke er muligt at øge produktiviteten. Man kan jo ikke trykke en gravid kvinde på maven, for at fødslen bliver afsluttet 2 pct. hurtigere.

Det er de af staten skabte økonomiske problemer, som regionsrådene skal slås med. Men hertil kommer så de selvskabte problemer – f.eks. ambulancedriften i Region Syddanmark, der gik helt i koks på grund af et helt mislykket udbud til et udueligt privat firma. Og tænk på ’sundhedsplatformen’, der i Region Hovedstaden har skabt mange store forsinkelser, fordi systemet ikke virker, bl.a. fordi læger bliver tvunget til at overtage sekretærarbejde med indtastninger i stedet for at behandle patienter. -’Sundhedsplatformen’ skal nu også udrulles i Region Sjælland…

Valget

Selv om vi som kommunister kan se, at regionerne er helt fejlagtigt skruet sammen, betyder det ikke, at vi bare synes, de skal sejle deres egen sø. Det er deres opgaver på især sundhedsområdet alt for vigtige til. Så kommunisterne stiller op i alle regioner til regionsrådsvalget den 21. november.