skip to Main Content

Regnearkdrengene dur ikke

Vismænd: Flere uddannede pædagoger får forældre hurtigere i job

Det Økonomiske Råd har undersøgt, hvor meget prisen på og kvaliteten af børnepasning påvirker forældrenes sandsynlighed for at komme hurtigt tilbage i arbejde efter familieforøgelse.

Analysen viser, at højere kvalitet i børnepasningen øger forældrenes sandsynlighed for at være i arbejde – og at forældrene, jo højere kvaliteten er, har højere sandsynlighed for at arbejde fuldtid.

Ikke prisens skyld

For at måle kvaliteten af dagtilbuddene, har Det Økonomiske Råd valgt at se nærmere på: antal børn pr. voksen i dagtilbuddene og pædagogandel i institutionerne. Der er altså udelukkende tale om to forskellige måder at undersøge normeringen på.

I forhold til prisen konkluderer Det Økonomiske Råd, at det ingen effekt har på forældrenes beskæftigelse, hvad de skal betale for at få deres barn passet.

Sænker man prisen på vuggestuer og dagplejere, kommer det altså ikke til at betyde, at forældrene hurtigere vender tilbage til arbejdsmarkedet efter familieforøgelsen. ‘Der er ingen statistisk signifikant effekt af taksten i ugerne før barnet bliver født‘, lyder det i rapporten.

Flere pædagoger har effekt

Til gengæld har normeringen i børnepasningen en effekt – både statistisk og økonomisk.

Hæver man normeringen med uuddannet personale, ser Det Økonomiske Råd udelukkende en statistisk signifikant forandring, forstået på den måde, at det ikke i sidste ende vil kunne ses på kommunernes økonomiske bundlinje.

‘Ud over effekten efter fødslen, har forholdet mellem antal børn og voksne i kommunens dagtilbud også en signifikant effekt på mødrenes beskæftigelse før fødslen. Effekten er dog primært drevet af mødre, der har børn i forvejen, hvilket blandt andet ses ved, at der ikke er en klar effekt af normeringen for familier, der ikke har børn i forvejen. Det tyder altså på, at mødre stopper med at arbejde tidligere inden en fødsel af hensyn til deres eksisterende børn, hvis der er mange børn per voksen i kommunens dagtilbud‘, lyder det i rapporten.

Hæv normeringen

Hæver man til gengæld andelen af uddannede pædagoger pr. barn i et dagtilbud, er der en klar større sandsynlighed for, at forældrene vil være i arbejde og arbejde fuld tid.

Det betyder, at forældrene ved hurtigere at komme tilbage i arbejde også betaler en del af prisen for at øge kvaliteten af dagtilbuddene gennem skat på deres arbejde.

Faktisk er der tale om en relativt høj selvfinansieringsgrad, da forældrene gennem skatter og afgifter betaler 10 pct. af udgifterne ved at hæve andelen af uddannede pædagoger.

‘De dynamiske effekter ved at ændre kvaliteten i dagtilbuddene er ikke store, men de er heller ikke så små, at man uden videre kan se bort fra dem, når de samlede omkostninger ved eventuelle reformer på børnepasningsområdet skal vurderes‘, konkluderer Det Økonomiske Råd.

Finansministeriets enøjede tal

Undersøgelsen er en del af et kapitel af en vismandsrapport, som handler om dynamiske effekter af offentligt forbrug, hvor vi generelt diskuterer den måde, finansministeriet regner på inden for, hvilke dynamiske effekter, der er på det offentlige forbrug.

Børnepasningen er med andre ord et eksempel på et område, hvor man bruger offentlige midler.

På den måde, man i finansministeriet regner på børnepasning nu, så vil flere penge brugt på børnepasning udelukkende være en udgift for de offentlige finanser. Men med analysen her i hånden kan man altså konkludere, at der ikke er tale om en ren udgift.

‘Beregningen tager ikke højde for de langsigtede effekter på børnenes produktivitet, som vil sænke nettoomkostningerne yderligere‘, konkluderer undersøgelsen endvidere.

-an

Back To Top