Religion og politik

Af Margit Andersen

Martin Scorseses katolske overbevisning har altid kunnet spores i hans film, men i den seneste, Silence, er der ikke kun spor, men dybe aftryk af de fire store temaer i kristendommen: tro, tvivl, skyld og nåde. Forlægget er romanen Tavshed (fra 1966), som er skrevet af Shusako Endo, der tilhørte det ganske lille mindretal af katolikker, der stadig findes i Japan. Ud fra historiske begivenheder fortæller den om, hvordan de kristne i 1600-tallet blev forfulgt i Japan.

I 1633 blev jesuitterordenen rystet over et rygte om, at en af deres meget respekterede brødre fra Portugal, Ferreira, i Japan, hvor kristendommen på det tidspunkt var blevet forbudt, havde afsvoret sin tro og var konverteret til buddhismen. To af præstens tidligere elever beslutter sig for at snige sig ind i landet for at finde ud af, hvad der er sket med deres lærer. Det lykkes dem at komme i land på en ø, hvor de finder en kristen landsby, hvis beboere dyrker deres tro i hemmelighed, men den sidste Judas er ikke død, og de afsløres. Den ene af dem bliver dræbt, mens den anden overlever ved at gå i Ferreiras fodspor efter at have været vidne til landsbyboernes pinefulde straf og død.

Filmen er spændende, storslået fotograferet og fint spillet, ikke mindst af de japanske medvirkende, men den er rigeligt lang. De mange torturscener kunne uden skade have været afkortet, og sammenlignet med den katolske inkvisitions grusomhed mod kættere, var den japanske ikke værre.

Dertil kommer, at både forfatter og instruktør har sat kikkerten for det religiøse øje og undlader at beskæftige sig med den politiske side af sagen, som det i virkeligheden handler om. Ganske vist opstod der på et tidspunkt nogen utilfredshed med de kristnes intolerance i forhold til japanernes egne fredsommelige religioner, shinto og buddhisme, men den væsentlige årsag til forbuddet var personligt magtbegær og grådighed og frygten for at blive koloniseret af vesten.

Da portugisiske og spanske handelsfolk og missionærer i 1500-tallet kom til landet, blev de modtaget med åbne arme. De medbragte musketter og krudt, som lensherrerne i deres indbyrdes magtkampe havde brug for, og der kom hurtigt gang i et handelssamkvem. Våben for religion og silke for sølv. Det udviklede sig så vidt, at jesuitterne i et stykke tid fik overdraget Nagasaki, der var centrum for handelen. Kristendommen blev lidt af et modefænomen i alle dele af samfundet. Jesuitterne bragte viden med sig, oprettede skoler og hospitaler, og det passede lensherrerne godt at få en modvægt til de buddhistiske munke, der var begyndt at organisere bondeoprør.

Men så vendte stemningen. Lensherrerne sloges om at få den centrale magt, mens jesuitterne var imod et samlet Japan. Samtidig opstod der angst for, at de kristne skulle invadere landet og tage magten, som det var sket andre steder i østen.

Holland og England trængte ind på markedet uden at missionere, og de gjorde, hvad de kunne for at overbevise japanerne om, at sammenblandingen af katolicisme og handel i virkeligheden var kolonipolitik.

I 1613 blev der indført forbud mod kristendom og missionærerne blev udvist. Forfølgelsen af de kristne blev skærpet, efter at nogle portugisiske handelsmænd var blevet afsløret som missionærer, og i 1639 lukkede Japan helt for fremmede skibe og handelsfolk, undtagen fra Kina, Korea og Holland.

”Det lukkede lands politik” blev opretholdt, indtil USA 200 år senere med våbenmagt tvang døren åben igen.

Silence. Instruktion og manuskript Martin Scorsese