Ret op på svigtet

Ny ungdomsuddannelse til sårbare unge

Af Birgit Sørensen

Lars Løkke Rasmussen har flere gange i medierne meldt ud, at han i særlig grad bekymrer sig for de unge, som ikke er i uddannelse eller arbejde flere år efter, at de er gået ud af folkeskolen.

Sammen med daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby nedsatte han i januar sidste år en ”ekspertgruppe”, som skulle kulegrave området og udfærdige forslag, så flere unge får uddannelse eller mere sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet.

”Ekspertgruppens” forslag er nu blevet offentliggjort med det formål at skabe bedre uddannelses- og arbejdsmuligheder for de 70.000 unge mellem 15 og 29 år, som i dag står uden uddannelsestilbud eller arbejde.

Lars Løkke Rasmussen kalder ved samme lejlighed de nuværende omstændigheder for disse unge ”et kollektivt svigt” og tilføjer, at ”unge med indlæringsvanskeligheder og elendige afgangsprøver fra folkeskolen bliver billedligt talt mødt af et betonloft af uoverskuelige tilbud, som hverken de eller deres forældre kan finde rundt i”.

Væk med karakterkrav

Stefan Hermann, som er rektor ved Professionshøjskolen Metropol, er leder af ”ekspertgruppen”, og han forklarer, at når så mange unge ikke er i uddannelse eller job, så skyldes det bl.a. udviklingen på arbejdsmarkedet samt de løftede karakterkrav for at komme ind på ungdomsuddannelserne.

Han forudser, at antallet af unge uden job vil stige yderligere, hvis der ikke handles og nævner, at det ellers ikke har skortet på reformer. Skiftende regeringer har gennemført ikke mindre end 25 reformer på området siden tusindårsskiftet, uden at problemet for de unge blev løst.

”Ekspertgruppen” peger på det problematiske i, at der i dag er alt for mange forskellige ordninger for de mest sårbare unge. Udbuddet virker uoverskueligt og der er ikke tilstrækkeligt samarbejde mellem dem som driver de forskellige ordninger, samtidigt med at der er for meget kassetænkning i kommunerne.

Virksomhederne skal bidrage

”Ekspertgruppen” lægger lidt polemisk op til, at ”flere unge i målgruppen får mulighed for at få et ufaglært arbejde med et uddannelsesperspektiv frem for en række uddannelsestilbud uden jobperspektiv”.

Beskæftigelse anbefales således at blive opprioriteret og at komme til at fylde mere end i dag for dem, som har meget dårlige erfaringer med boglig undervisning. Virksomhederne bør i ”videre omfang stå til rådighed for at bidrage til flere unges kvalificering og modning” står der i ”ekspertgruppens” udspil, og så må vi jo håbe at virksomhederne vil være med på dette!

Det anbefales, at de unge i målgruppen får en fast kontaktperson, og at der skal være højere grad af mulighed for pædagogisk og psykologisk hjælp og special-pædagogisk støtte til udvikling af læse- og matematikkundskaber. Det hævdes i dag at være uklart, hvor ansvaret for den unge ligger, og det anbefales, at kommunerne får et entydigt myndighedsansvar.

Eksperternes forslag

Det eksisterende store udbud anbefales samlet i et tilbud med navnet ”Forberedende Uddannelse” og kaldes en uddannelse med tre forskellige spor: Det første spor kaldes ”den almene linje” og er et forløb, som er tænkt som forberedelse til de traditionelle ungdomsuddannelser. Det andet spor er ”produktionsskole-linjen”, som vi kender den i dag, og det tredje spor er ”en erhvervslinje”, som skal være direkte rettet mod erhvervsbeskæftigelse.

Alle på uddannelsen skal have adgang til specialpædagogisk støtte og ordblindeundervisning, hedder det, og der skal være mulighed for at skifte ”spor” eller ”linje” undervejs.

Stefan Hermann understreger, at forslagenes succesrate vil afhænge af, om der kommer økonomiske ressourcer med, når regeringen udarbejder sit lovforslag ud fra ”ekspertgruppens” forslag.

Forfejlet politik

Regeringens opgave er nu at udarbejde et lovforslag, som kan samle flertal i Folketinget. Så får vi se, om der vil være penge fra staten til gennemførelsen, eller om kommunerne igen bliver pålagt nye opgaver, som skal finansieres ved omlægning af kommunernes allerede stærkt barberede budgetter.

Lars Løkke Rasmussen har selv en stor del af ansvaret for det ”store kollektive svigt”, som han så storsindet fremhæver, at ingen bør have skylden for.

Han var en af hovedkræfterne ved nedlæggelse af amterne for ti år siden, hvilket bl.a. smadrede undervisningsbetingelserne for børn med særlige behov. Hovedparten af disse børn er efterfølgende ”inkluderet” i normalklasser uden mulighed for at få nævneværdig specialiseret hjælp.

I ungdomsuddannelsessystemet er der efterfølgende blevet indført adgangsbegrænsning med krav til karakterer ved Folkeskolens adgangsprøver, selv om det har vist sig, at mange unge med lavere karakterer har kunnet gennemføre disse uddannelser.

Lars Løkke Rasmussen og mange andre politikere har derfor et stort ansvar for ”svigtet”.