Roman om Vietnamkrigen

Af Margit Andersen

Når Henrik Stamer Hedin nu debuterer som romanforfatter, er det ikke, som nogen kunne tro, et skjult talent hos formanden for DKP, der pludseligt kommer for dagen. Allerede i både 1985 og 1986 vandt han præmie i Det Kgl. Teaters dramatikerkonkurrence, og han har desuden skrevet digte og noveller samt oversat flere romaner.

Romanen, der nu foreligger, er et ambitiøst projekt, der spænder over et langt tidsrum og over tre kontinenter. Den begynder og ender i 1980’erne, men veksler tidsmæssigt og geografisk, men med hovedvægten lagt på Vietnams befrielseskrig, som her overraskende nok er set fra en amerikansk synsvinkel.

Chris er amerikaner og udstationeret i Vietman, hvor han som officer skal forsøge at holde moralen og gejsten oppe hos mandskabet på det tidspunkt, hvor det er ved at lykkes for de små, skævøjede at få den amerikanske hær ned med nakken. Han bliver imidlertid såret og sendt hjem, men vender senere tilbage i en anden rolle udsendt af udenrigsministeriet.

Faktisk er Chris ikke indfødt amerikaner, men kommer fra Danmark. Af visse grunde måtte hans mor sætte ham i pleje, indtil hun, da han var i konfirmationsalderen, hentede ham for at de sammen kunne tage til USA for at slå sig ned hos den mand, der angives at være hans far. Fortællingen springer frem og tilbage mellem Chris’ barndom, tiden i USA, krigen i Vietnam og tiden derefter, og det fungerer udmærket.

Chris er noget af en veg type, der indordner sig og følger med uden de store armbevægelser, men et kærlighedsforhold til en vietnamesisk kvinde får ham til at træde i karakter og påtage sig et ansvar uden hensyn til de konsekvenser, det måtte kunne få for ham. Her binder forfatteren en måske lidt for stor sløjfe på den røde tråd, der forbinder Chris’ nutid med hans fortid.

På mange måder er det en fængslende roman, der giver en troværdig skildring af krigen og en politisk analyse af, hvad der gik for sig.

Hedin kan skrue en spændende handling sammen og behersker i høj grad det danske sprog, men det sidste viser sig netop at være et -problem her. Indhold og form bør stemme overens, og det gør det desværre ikke hele tiden.

Romanen ville have vundet ved, at forfatteren også havde behersket sig selv og lagt Drachmannhatten fra sig. Der er alt for mange metaforer, alt ligner et eller andet, og adjektiverne strøs ud med en mere end løs hånd. Og så er der alle drømmene. Der er jo ingen, heller ikke i virkeligheden, der gider høre om andre folks drømme.

Bortset fra disse indvendinger er det en spændende roman, der ikke mindst i betragtning af dens tema kan anbefales.

Henrik Stamer Hedin:
Papirtigeren
Forlaget Mellemgaard.
376 sider. 260 kr.