Så skal der fandeme ytres!

Artikel 11 i det europæiske charter fra 2010 supplerer vores danske grundlov:

Ytrings- og informationsfrihed:

1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.

Den hellige grundlov

Ytringsfriheden er det helligste, vi har. Vi samles, betaler gerne prisen. Henter den gamle Grundlov og puster støvet af den, når det gælder ytringsfriheden. Grundloven brænder man ikke. Den ændres indimellem, når tiden slår hovedet mod muren. Selvfølgelig skulle det være en pige, der overtog kronen og ikke noget så gammeldags som den førstefødte dreng. Tiden var ikke til utro konger eller dronninger, der måtte finde en frille, der kunne give dem en dreng. Og folket stod bag, der skal folkeafstemninger til ændringerne. 

Grundlovsikrede rettigheder, grundstenen i vores samfund. Alle unge, der bliver 18 år, får nu tilsendt denne grundlov. Som stod den over alt andet. Men det gør den ikke. 

Skrig og skrål

Lige nu står vi i ytringsfrihed til halsen, Paludan den hellige benytter flittigt denne rettig-hed. Og det gør medierne også. Det er godt TV. Og man kan undre sig, når de læser alle politikernes tweets op, at der ikke kommer et eneste spørgsmål tilbage. 

Man kunne for eksempel have spurgt Pia Kjærsgaard: “Hvem skal sendes hjem? De unge hvide autonome med hætter på? Eller de unge brune etniske Nørrebro’ere, som lige har fået smidt en Ghettopakke og mere af den almindelige racisme ind i deres liv?” Hvilket hjem, Pia? De var hjemme. Men det var Paludan den hellige ikke. 

Hadprædikanterne

Hadprædikanten. En trend fra USA, en uhyggelig konsekvens af, hvad der kan ske med et menneske, der må være blevet mobbet som barn. Hvor opmærksomheden til hans person bliver som benzin på beskæftigelsens bål på YouTube kanal, hvor 600.000 har set hans film, hovedsageligt børn. Stærkt bekymrende.

Straks måtte vi ud og fordømme oprøret omkring ham. Ignorer ham, han er et fjols. Latterlig. Lad os grine af ham. 

Intet at grine af

Ingen tænker på, hvordan vi kan skærme vore børn fra denne hadske propaganda, denne stille skjulte medie fake news,der florerer på vores mobiler. Denne troldefabrik af perfide løgne, had og fascisme. Ytringsfrihed!

Straks handler alt om politiet og dets indsats. Modigt af formanden for Politiforeningen at kræve politisk handling. De er også trætte af at rydde op efter politikernes bræk. Ressourcer bliver brugt på at passe på den jødiske synagoge og Christiania på grund af hash og ikke kokain. Grænsekontrollen, bare for at nævne, hvad der dræner mest på politiets budget. Det var ikke derfor, de blev politifolk. Men nok om dem, de kan ikke løse problemet. Det kan kun politikerne.

Mister rettigheder

Havde Paludan den hellige, bogafbrænderen, været en normal politiker, så havde han tisset i bukserne, når han mødte virkeligheden og mødte konsekvensen af sine gratis udtalelser. Her kan man grine og latterliggøre. Men han er ikke bange, han er ond, og han mener, hvad han siger. Ligesom Breivik. Ikke psykisk syg, som de gjorde ham til i Norge. Han er ond som en SS bøddel i værste tortur-vigør i KZ-lejrene under 2. verdenskrig. 

De findes, og de er guds gave i dagens politiske verden. De menneskeliggør Inger Støjbergs og DF’s politik. De legaliserer hadet til homoseksuelle og begrebet de fremmede, dem der ikke er hvide. De åbner for lovgivninger, der begrænser vores ytringsfrihed, vores strejkeret, vores eneste lovlige værktøj til vise vores utilfredshed med samfundets tiltag. De skaber frygt og giver ingen løsning på nogen af de problemer, vi står over for. 

Hvor skal vi hen

Snart bliver der født flere efterkommere af indvandrere end af danskere, siges der. Nå, siger jeg bare, med aner tilbage fra taterne. Politikerne har lige fjernet børnepengene, så ingen har råd til at føde mere end tre hvide børn. Der er for få institutionspladser, og ingen får råd til at flytte hjemmefra. Den må politikerne selv æde. Pas nu på derude i trafikken.

De fleste love påduttes udefra, som terrorloven, påvirkningsloven og alle de EU-love, der styrer vores hverdag. FN’s menneskerettigheder fra 1948, som de fleste lande tog til sig, forsvinder stille og roligt, mens bålene brænder i protest i Albertslund og på Nørrebro. 

Danmark har tiltrådt denne konvention og har derfor pligt til at sikre, at national lovgivning og praksis lever op til konventionens krav. Dette betyder, at man som borger kan påberåbe sig konventionen over for danske administrative myndigheder og domstole, hvis man mener, at konventionens bestemmelser overtrædes.

FN’s vigtige menneskerettigheder

Men det er ikke vigtigt i dansk politik eller i danske medier. Det er bål og brand og forsikringsskader derimod. Det er frygten og det at kunne pege på dem og os. Ingen forsvarer de forsvarsløse. Alle de mennesker der rammes af Paludan og politikernes politikker. Der sparkes på dem, der ligger ned, og det er der ingen lov imod. 

Mon de mange dejlige mennesker i Ghetto områderne, der nu får fjernet deres hjem, kan påkalde sig artikel 7, Respekt for privatliv og familieliv: Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.

Hvordan udleves respekten her for deres hjem?

Et vink med en vognstang

Hold tungen lige i munden og tænk konsekvenserne igennem, når politikerne lufter demonstrationsforbud på gymnasierne og andre steder. De må leve med konsekvensen af deres politik. Møde den med løftet pande og tage kampen. Protester er ikke for sjov. Det er et vink med en vognstang!