Satirisk kapitalismekritik

Af Margit Andersen

I Jonas Lüschers (født i Schweiz 1976) lille roman ”Det barbariske forår” er der tre fortællerstemmer: hovedpersonen Preising, den anonyme følgesvend på en spadseretur, der må lægge øre til historien, og en alvidende fortæller, der samler trådene. De passer ind i hinanden som dukkerne i en russisk babusjka, og en sådan kommer også til at spille en rolle, omend i en noget makaber udgave. 

Preising indleder med, at han vil fortælle en historie ”man kan lære noget af, fyldt med overraskende, drabelige farer og eksotiske fristelser”. Hans tilhører konkluderer til sidst, at man ikke kunne lære noget som helst af den og spørger om, hvad moralen er. Dertil svarer Preising: ”Du stiller igen det forkerte spørgsmål”. Hermed har man Preising i en nøddeskal. Han er en rig schweizisk forretningsmand, der udstråler ansvarlighed og redelighed, lever et enkelt liv og udi egen indbildning har en høj moral, men han er også god til at smyge sig udenom.

Det pæne menneske er firmaets ansigt udadtil, mens en medarbejder og opfinder af elektroniske dimser kører butikken. Han sender Preising på ferie til Tunesien, hvor han samtidig kan få sig en snak med en underleverandør. Herefter følger den lærerige historie om, hvad der videre skete under opholdet.

Preising bliver indbudt til at være gæst ved et bryllup, der skal foregå i en oase ude i ørkenen. Undervejs oplever han en trafikulykke, en bus med gæster til oasen er kørt ind i en kamelflok, hvoraf flere er døde. Kameldriverens eksistensgrundlag er ødelagt, men inden Preising finder ud af, hvordan han bedst kan give den stakkels kamelejer penge til at købe nogle nye dyr for, for det drejer sig jo bare om nogle håndører, men manden har vel ikke engang en bankkonto, så starter hans chauffør bilen og kører videre mod oasen. Ærgerligt, viljen var ellers god nok.

Brylluppet viser sig at være en celeber fest for unge, rige engelske børsspekulanter, og den foregår i vild luksus i beduinkulisser. Men under festen går verden af lave, i hvert fald deltagernes. Bankerne i London krakker, pundet falder til nul og niks, og pludselig står de, der troede, at de ejede hele verden, derude i ørkenen og er ruinerede. Samtidig benytter Det Muslimske Broderskab og Marxistisk-Leninistisk Front af 14. januar anledningen at tage magten i Tunesien og sætte et nyt arabisk forår i gang, hvor der skal renses ud blandt snyltere og profitmagere. 

Ude i oasen går englænderne amok, Preisings underleverandør, der, selvfølgelig uden hans vidende, brugte børnearbejdere, bliver arresteret, og en ny leder sættes ind. Børnene bliver dog ikke skiftet ud med voksne, og Preising svømmer ovenpå, for schweizerfrancen er ikke blevet rystet.

Med satire og sproglig virtuositet kritiserer forfatteren finanskapitalen og den globale ulighed og viser, hvor tyndt civilisationens fernislag er.

Jonas Lüscher: Det barbariske forår. Oversat af Inge Nissen. Jensen & Dalgaard. 158 sider. 269 kroner