skip to Main Content

Selvbiografi af Marx

Af Margit Andersen

Tyskland har fostret to sønner, som har haft stor indflydelse på verdens gang, og som kun har det til fælles, at de begge var nogle hidsigpropper, der ikke undslog sig for at gribe til grove vendinger, når raseriet greb dem.

Den ene er Martin Luther, som i 2017 fyldte 500 år, og det har der været en del ståhej om, dog ikke i dette blads spalter, for bemeldte herre var noget af en skidt karl på mange områder, og vi har svært ved at se hans gerningers nytteværdi.

Anderledes ligger det i forhold til den anden, Karl Marx, som i 2018 fylder 200 år. Det vil uden tvivl også blive fejret viden om, og her vil vi gerne deltage, da vi forbinder ham med både stor nytteværdi og merværdi.

I nr. 11 af herværende blad tog vi forskud på sagen med anmeldelsen af Raoul Pecks film ”Den unge Marx” og vil nu bruge anledningen til at gøre opmærksom på tegneseriealbummet ”Marx – en tegnet biografi”, som faktisk er en selvbiografi, idet det er hovedpersonen selv, der på kun 62 sider giver en beskrivelse af sit liv og arbejde.

Indledningen og afslutningen foregår efter Marx’ død, og her er han tegnet som en tykmavet Superman iført trikot med et K-emblem på brystet og en flagrende rød slængkappe. Det er ikke tilfældigt, for den oprindelige Superman, der var kommet til jorden fra en fjern planet, brugte i begyndelsen sine overmenneskelige evner til at bekæmpe alle former for social uretfærdighed, men da hans ”fædre”, to unge, amerikanske kommunister, senere solgte rettighederne, ændrede det sig til, at han forsvarede de amerikanske værdier, og det er som bekendt noget ganske andet.

Herefter fortsætter striberne kronologisk med fødslen i Trier i 1818 og derefter barndommen, hvor han møder sin hjertenskær, Jenny, som han lokker til at spise en regnorm.

Men han må have en uddannelse for at kunne forsørge baronens datter. Først studerer han jura, men skifter til filosofi og så griber politikken ham. Det hele kommer med i livlige og humoristiske streger. Både det filosofiske og politiske arbejde, udvisninger og eksil, rabaldermøder og møder med tidens andre revolutionære kræfter, venskabet med Engels og familielivet med glæder, sorger og pengenød.

Marx er ingen livsfornægter, og der er også megen fest og ballade og lidt udenoms, men gennemgående er hans liv domineret af hårdt arbejde, og 65 år gammel må han opgive ånden.

Tekst og tegninger giver et udmærket billede af tiden og den revolutionære kamp, også indbyrdes, og af hvad der skilte vandene, bl.a. spørgsmålet om proletariatets diktatur. Også Marx’ økonomiske teorier gives der eksempler på, som f. eks. ”Brugsanvisning i kapitalisme” og et dobbeltbillede af hvad merværdi er, som selv en økonomisk analfabet kan forstå.

De sidste sider i albummet er helliget tiden efter Marx’ død. Man ser en lysende Marx og under ham en snoet vej med demonstrerende arbejdere og nederst et gruppebillede af eftertidens store revolutionære.

Næste side giver eksempler på, hvad der gik galt, og så falder muren, og vi når frem til nutiden. Her er Marx igen blevet til Superman og diskuterer med en fortaler for kapitalismens lyksaligheder, der siger, at ingen tror på revolutionen længere, hvorpå Marx med en baggrund af rygende skorstene og arbejdere med knyttede næver siger: ”Man ved aldrig… Kampen fortsætter!”

Er man af et mere seriøst gemyt kan vi anbefale at læse J.A. Stepanovas ”Karl Marx. Biografi”, Sputnik, 1983.

Corinne Maier. Anne Simon: Marx – en tegnet biografi
Oversat fra fransk af Anne Vibeke Mortensen. Cobolt. 62 sider. 248 kroner.

Back To Top