skip to Main Content

Skæv uddannelsespolitik

Antallet af personer, der fuldfører en erhvervsuddannelse, står i stampe, mens der kommer flere og flere akademikere. Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 2017 kom der 79 procent flere nyuddannede med en lang videregående uddannelse sammenlignet med for ti år siden. Samme år fik 14.000 flere unge mennesker en studenterhue på hovedet end i 2007. Det svarer til 43 procent.

Ser man på erhvervsuddannelserne, ser det helt anderledes ud. Over de seneste ti år har antallet af nye udlærte tømrere, smede og andre erhvervsuddannede svinget mellem stigninger og fald på fem procent. I 2017 blev 30.857 færdiguddannet til faglærte. Ti år før – i 2007 – blev der uddannet flere, nemlig 32.010. I dag er det kun 19% af en af en årgang, der starter på en erhvervsuddannelse.

Stor mangel fortsætter

Prognoser fra 2017 lavet af Danske Regioner peger på, at der i 2025 kan være en mangel på op mod 70.000 faguddannede, hvis ikke udviklingen vendes.

Seniorforsker Peter Koudahl, der forsker i erhvervsuddannelserne ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), siger til A4:

– ‘Medicinen’ virker ikke. Man har kendt til de her problemer i ti år nu, men tiltagene har ikke haft den ønskede effekt. Indtil videre ser det stadig ud til, at der vil være en stor mangel på faglærte i fremtiden. Ud over de ‘klassiske’ erhverv som elektriker og murer, så hører social- og sundhedsuddannelserne under erhvervsskolerne, og vi kommer til at få brug for flere Sosu-uddannede i fremtiden, fordi der bliver flere ældre.

Andre lande kan

Man kunne for eksempel se mod Norge. Der har man ikke ‘siloer’, hvor gymnasiet og erhvervsuddannelse er adskilt, men derimod samlede forløb, hvor eleverne senere på uddannelsen kan vælge mere specialiserede retninger. Hos vores nabo formår man at få 50 procent af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Peter Koudahl.

Der kan også findes inspiration andre steder i Europa. I en analyse fra tænketanken DEA fremhæves et land som Schweiz. Her vælger 65 procent af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse, og der findes flere end 230 forskellige uddannelser inden for området.

Eleverne vælger allerede i 8. klasse, om de vil i gymnasiet eller på en erhvervsskole, men med mulighed for at ændre i uddannelsen senere. Ansvaret for uddannelserne ligger hos kantonerne (regionerne), der er de 26 delstater, som landet er opdelt i. Eleverne kan hele tiden bygge oven på den eksisterende uddannelse, selv hvis de starter med det mest praktiskorienterede toårige forløb. Man kan starte med at læse til smed og ende med at blive læge.

Fokus på besparelser

Vi har manglet konkret politisk handling i noget tid, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne. Det skal være lettere at blande faglig og boglig undervisning, så de unge ikke skal være fastlåste på enten en akademisk eller faguddannet retning.

Han foreslår på den korte bane, at eleverne på erhvervsuddannelserne skal have flere uger til at få faglige kompetencer, og at den kommunale 10. klasse skal være bedre til at introducere de unge for de praktiske fag.

Men indtil videre synes formanden for -DEG-L, at der har været mere fokus på besparelser end villighed til at investere i løsninger. Han henviser til de to procent – det såkaldte omprioriteringsbidrag – som erhvervsskolerne har skullet spare på budgettet hvert år siden 2016.

Når politikerne skærer, så er det en politisk prioritering. Det kan risikere at gå ud over uddannelsernes kvalitet.

–ml

Back To Top