skip to Main Content

Skal dansk landbrug have økonomisk støtte grundet den tørre sommer?

Nej – dansk landbrug har aldrig bidraget i særlig stor grad til statskassen igennem de mange fede år, de har haft. Tværtimod har de hentet store tilskud fra EU.

Man må derfor formode, at landmændene har lagt et godt lag på kistebunden til at klare en sådan dårlig høst og mangel på foder.

De fleste mennesker i Danmark har jo ikke råd til at bo i så store boliger og køre rundt i så dyre biler som landmændene.

Er der nogen iblandt landmændene, der ikke kan klare sig, må staten/samfundet overtage jord og bygninger til en symbolsk sum, så meget mere jord kan blive til natur samt beskyttelse af vores drikkevand. Det danske samfund har ikke brug for, at der produceres så mange gange mere end det, som danskerne kan spise, det giver ikke engang flere arbejdspladser i Danmark, tværtimod færre, da smågrise og slagterigrise i store mængder transporteres ud af landet, endda under meget kritisable forhold.

Der findes lande både i Afrika og Latinamerika, hvor man sagtens kan dyrke mere landbrug, hvis de kan få lov at handle på lige vilkår med de vestlige lande.

Flemming Kramer og Nanna Kagan

Back To Top