Statsstøtte til arbejdsgiverne?

Økonomi

Af Bo Møller

Corona-situationen har ført til en byge af nye love. En del af den nye lovgivning er meget fornuftig, men andre dele har karakter af at være mere statsstøtte til virksomhederne end støtte til de ansatte. 

Hvad indeholder de enkelte indgreb

•  Frigivelsen af den kontracykliske kapitalbuffer. Dette sprogligt skøre begreb dækker over, at banker fremover får lov til at udlåne flere penge til virksomhederne. Problemet er blot, at de i stedet kan vælge at udbetale større udbytter til aktionærerne eller honorarer til direktionen. Når man kender til bankernes moralske habitus, så vil det sidste nok blive et af resultaterne. Det er derfor ikke overraskende, at Danske Bank nu vil udbetale 7,3 milliarder kr. i udbytte til aktionærerne.
• Dette suppleres med en garantiordning, hvor staten vil garantere udlån til de coronaramte virksomheder, så de lettere kan låne penge. Hvis en virksomhed har et garanteret lån og alligevel går konkurs, er statens penge væk.
• Virksomhedernes frist for at afregne moms og skat mv. forlænges. Det giver virksomhederne en ekstra likviditet på 165 milliarder kroner. Pengene skal senere betales – hvis de altså ikke er tabt, fordi virksomheden lukkede.
• Bliver en lønmodtager syg, skal arbejdsgiveren normalt betale løn eller dagpenge de første 30 dage. Herefter betaler det offentlige. Coronalovgivningen betyder, at staten betaler sygedagpengene fra dag 1, hvis sygdommen skyldes corona. Det kan blive et tag-selv-bord for arbejdsgiverne, for det er nemt at påstå, at den syge er ramt af corona, specielt når der ikke testes. Ordningen vil give arbejdsgiverne et tilskud på mindst 1,7 milliarder kr.
• Transport af varer er vigtig, så derfor er reglerne om miljøzoner i de større byer suspenderet. Det giver større dieselforurening. Køre-hviletidsreglerne suspenderes også, så kørslen kan foregå i weekenderne. Miljøet og arbejdsmiljøet bliver taberne, og ophævelsen af reglerne virker unødvendig, da der nok skal fødevarer og medicin frem, mens der for andre varer ikke er brug for store forsyninger. Transportfirmaerne sparer penge.
• Den lønkompensation, som staten vil give til arbejdsgiverne, hvis de undlader at fyre folk, men hjemsender dem med løn, bliver dyr – mindst 2,6 milliarder kr. Hvis en arbejdsgiver vil fyre et større antal lønmodtagere, så vil han, hvis han undlader fyringen, få udbetalt 75 eller 90 pct. af lønnen op til en vis grænse afhængig af ansættelsesforholdet. Lønmodtagerne skal selv betale noget af gildet ved at bruge 5 feriedage eller undvære løn for 5 dage. Igen er det noget af et tag-selv-bord for arbejdsgiverne, for det vil være svært at bevise eller modbevise, om virksomheden faktisk havde planlagt at fyre folk pga. corona.
• En særlig støtte til selvstændige i små virksomheder. Støtten forventes at koste ikke mindre end 40 milliarder kr. Støtten vil givetvis i en del tilfælde gå til virksomheder, der var nødlidende også før coranasituationen.

Intet tilskud til de arbejdsløse

De mange tiltag – og de, der kommer efter at ovenstående er skrevet – bygger på den gamle overtro om, at går det godt for virksomhederne, så får lønmodtagerne det også godt, men der er ingen garanti for, at et større virksomhedsoverskud vil komme arbejderne til gode. Når virksomhedsejerne skal forklare, hvorfor de får så høje profitter, så påstår de, at det er fordi de sætter risikovillig kapital til rådighed. Men når risikoen indtræder, så kræver de straks statsstøtte.

Vi savner, at arbejdsløshedsdagpengene forøges til at dække den tabte arbejdsfortjeneste. Nu forlænges dagpengeperioden for såvel arbejdsløshedsdagpenge som sygedagpenge med 3 måneder. Det forslår som en skrædder i helvede! Det er da også kun 200 millioner kr., som man regner med at det vil koste – altså peanuts i forhold til tilskuddene til virksomhederne. Så længe man er arbejdsløs eller syg, skal man selvfølgelig kunne modtage dagpenge.