skip to Main Content

Stop atomoprustningen – Fasthold INF-aftalen

Skærpet fare for atomragnarok med opsigelse og beskyldninger for brud for INF-aftalen

Bare få dage efter at USA’s NATO-ambassadør Kay Bailey Hutchinson truede med at starte en præventiv krig mod Rusland for at fjerne en vis type russiske missiler, som hun ser som et brud på INF-aftalen, fortsætter forsvarsminister James Mattis med sabelraslen.

Han hævder nu, at ”Rusland helt klart krænker INF, og at USA ikke vil tillade, at den ”manglende respekt” for aftalen fortsætter”. Han siger også, at USA overvejer flere potentielle diplomatiske og militære alternativer, som må tages i betragtning, og at det vil være ”uholdbart” ikke at reagere.

I modsætning til Hutchinsons kommentarer, som gav indtryk af, at en storkrig var nært forestående, var Mattis forsigtig med at gå i detaljer og sagde, at han ikke ville gå ind på detaljer om hvilken type respons, USA sandsynligvis ville komme med.

INF-aftalen

Spørgsmålene om INF-aftalen har været rejst i årevis, hvor USA har protesteret mod visse russiske våbentester.

Rusland insisterer på, at missilerne på ingen måde bryder med INF, og det ser ikke ud til, at der har været forsøg på at drøfte sagen overhovedet mellem de to lande. USA hævder bare stadigt mere desperat, at russerne bryder aftalen og truer med meget hensynsløse aktioner som aktuelle svar.

Den 4. oktober 2018 mødtes forsvarsministrene fra NATO-landene i Bruxelles. Generalsekretær Jens Stoltenberg udtalte, at ”Rusland har brudt med INF-aftalen”.

INF-aftalen (Intermediate range Nuclear Force Treaty) er en af flere aftaler om nedrustning mellem atomvåbenmagterne. Aftalen er fra 8.12.1987 og skulle afslutte den kolde krig. Den skulle eliminere landbaserede missiler med en rækkevidde på 500–1000 km og mellemdistance raketter med en rækkevidde på 1000–5000 km. Aftalen har også klausuler om gensidig overvågning af atomeksplosioner og løfter om nedskæringer på strategiske våben.

Brud på brud?

Allerede i 2007 erklærede Rusland, at Boucliers anti-raketvåben eller raketskjoldet, som USA ville etablere på landjorden i Polen og Tjekkiet, brød med INF-aftalen.

Pentagons svar var: Selvsagt er nogle af disse anti-raketvåben i sig selv raketter, men de skal kun dække et ”defensivt behov”, og dermed ligger de udenfor INF-aftalen. Men i og med at Pentagon startede iværksættelsen af raketskjoldprogrammet, vurderede Rusland det således, at aftalen var meningsløs og i realiteten ikke længere eksisterede, selv om ingen af parterne havde taget initiativ til at proklamere det således.

Moskva har netop be-kendtgjort, at Rusland vil etablere Buruvestnik 9m729-raketterne. Ingen ved meget om disse raketter, bortset fra at Pentagon ser dem som et brud på INF-aftalen, samme aftale som USA brød med sit Bouclier-program i 2007.

Farlig eskalering

I årevis har USA hævdet, at Rusland bryder INF-aftalen. Det kan tilspidse sig nu, hvor Bolton, USA-regeringens sikkerhedsrådgiver, skal have presset præsident Trump til at opsige aftalen. I stedet for at forhandle sagerne, vil Bolton nu have, at USA bare skal trække sig ud, på trods af at det vil betyde en alvorlig eskalerende spænding i forhold til Rusland. Udenrigsministeriet og Pentagon går begge imod.

Administrationen skulle have haft samtaler for at diskutere Boltons ide, men dette er blevet udsat, i hvert fald i denne runde. Samtidigt presser kongressen fortsat på at aktionere mod Rusland som en del af en generel anti-russisk holdning. USA’s ambassadør i NATO, Kay Bailey Hutchinson foreslog, at USA må forberede en ”præventiv krig eller første-slags-krig” mod Rusland for at ”fjerne” raketterne, som repræsenterer et brud på INF-aftalen.

Hvorvidt Rusland faktisk bryder INF-aftalen om mellemdistancer af 1987 er kompliceret. De hævder, at raketterne, bogstaveligt talt, ikke er et brud på aftalen. USA har heller ikke på noget tidspunkt prøvet at bevise, hvorvidt Rusland har brudt aftalen. I første omgang ”bekræfter” Trump nu, at han trækker USA ud af en aftale om kernefysiske våben med Rusland.

Trumps seneste udspil

Selv om præsident Trump påstår, at Rusland har overtrådt aftalen, har han ikke fremlagt noget bevis, da han kom med udspillet til opsigel-sen. Det kom, efter han havde stoppet op i sin valgkamp i Elko, Nevada, dagen efter at avisen The Guardian havde rapporteret udspillet fra sikkerhedsrådgiver John Bolton, som pressede på for at opsige INF-aftalen.

Rusland har gennem længere tid gentaget, at landet vil holde sig indenfor rammerne af aftalen, så længe USA gør det samme. Men præsident Putin sagde i oktober 2017, at enhver omgåelse eller tilbage-trækning fra Washington vil føre til tilsvarende hurtige reaktioner fra russisk side.

USA-regeringen har fulgt en ganske aggressiv strategi ved at modernisere sit kernefysiske arsenal med det som af Trump-regeringen i dens almene orientering om landets a-våben er blevet skitseret som udvikling af mellem-distancevåben. Når han nu siger, at USA må udvikle disse våbentyper, trækker han samtidig Kina ind i spændingerne om a-våben.

Kalder alle gode kræfter

Uanset hvem der bryder INF-aftalen, USA, Rusland eller begge, kalder denne udvikling på stærke reaktioner fra befolkningerne overalt på Jorden og ikke mindst i Europa. Det var den voksende, brede, internationale folkelige fredsbevægelses aktiviteter, der i 1987 sikrede aftalerne mellem USA/NATO og den daværende Sovjetunion/Rusland om atomnedrustning.

Alt tyder på, at hvis en altødelæggende atomkrig skal undgås, skal folk igen tage affære og engagere sig. Det gælder især ungdommen, hvis fremtid står på spil. Stop krigen, før den går løs.

Redaktionen/Per Lothar Lindner

Back To Top