kanon-med-duer

Stop dæmoniseringen af Rusland

Ovennævnte overskrift stammer fra en kronik i dagbladet Politiken den 2. december 2016, skrevet af major Lars H. Ehrensvärd Jensen.

Af Jørgen Madsen

Både i den danske og internationale fredsbevægelse har vi længe savnet den opslutning og slagkraft, der kan forhindre det truende våbenkapløb og krigsfare. Den nævnte kroniks forfatter har lang erfaring som militæranalytiker og i efterretningstjenesten. Er han værd at lytte til? Vi bringer udsnit af hans tekst:

Forudsigeligt

”Debatten om Ruslands snarlige angreb på Europa trækker ikke længere overskrifter. Bizart nok står påstandene om eksistenstruslen langt inde i aviserne. Tydeligvis tror ingen reelt på påstandene om et russisk angreb, og forsvarsbudgettet stiger næppe heller på grund af Rusland.

Debatten om Rusland ligner efterhånden et ’jorden er flad’- argument, hvor ingen søger bag horisonten efter årsagerne i det dårlige forhold. Al debat synes værdibaseret frem for strategisk interessebaseret.

At Rusland er en eksistenstrussel, er jeg ikke enig i. Jeg mener heller ikke, at Rusland er uforudsigeligt. Godt nok er nogle af Ruslands handlinger i strid med international lov, skik og etik, men de bør ses og forstås som sidste led i en kæde af historiske begivenheder, der tog fart fra 2008, men som står på et fundament, der blev skabt i 1990’erne. Set i et strategisk perspektiv har Rusland opført sig temmelig forudsigeligt.

Uklogt

Der er begået en række strategiske fejl i forholdet til Rusland. Først og fremmest at tro, at vores liberale ideer har elimineret elementære strategiske dynamikker, såsom geostrategi og magtbalancer.

Det var uklogt at udråbe Vesten som vinder af den kolde krig og derefter fortsætte rivaliseringen ved at udvide Nato helt op til Ruslands grænser. Ikke at Rusland skal bestemme, hvor et land henter sin sikkerhed, men er der virkelig kun én mulig løsning? Kan man ikke skabe sikkerhed i Europa på andre måder? På den ene side godtager vi østeuropæernes antirussiske følelser pga. deres historie, men på den anden side affejer vi Ruslands historiske betydning og kalder russerne hysteriske.

Historien

Men et land, som tre gange er blevet invaderet fra vest (1812, 1914 og 1941) og senere fik smadret landet og dræbt 25 mio. borgere, har vel også ret til at reagere på historien? Det tog Danmark over 100 år at komme fri af 1864-syndromet, hvorfor skulle Rusland være anderledes? Uagtet hvor meget vi selv mener, at Nato er fredeligt, så kan Nato-udvidelsen ses som en fortsættelse af USA’s koldkrigsstrategi om inddæmning af Rusland. Clintons forsvarsminister, William Perry, karakteriserer den amerikanske adfærd over for Ruskand i 90’erne således: ”Hvem bekymrer sig om, hvad de tænker? De er en tredjerangs magt”.

Hvordan får vi Rusland væk fra opfattelsen af at kæmpe en eksistenskamp mod et Vesten, som inddæmmer og dominerer? Det bliver ikke let, men alternativet er værre. Vi lavede CFE- og CSCE-aftalerne om europæisk sikkerhed under den kolde krig, så vi burde også kunne lave aftaler i dag. Men der skal selvfølgelig også være en gevinst for Rusland f.eks. i form af tilbagevenden til det internationale samfund. Forhandlinger vanskeliggøres dog nok af, at rollerne er byttet om.

Før var Warszawa-pagten ideologisk og Nato forsvarsorienteret. Nu er det os, som bruger vores værdier i geostrategi og magtbalancer og føler sig truet. Derved slipper vi bekvemt uden om medansvaret.”

Mon russerne ønsker krig?

Den populære russiske digter Jevgenij Jevtusjenko, skrev under den såkaldt kolde krig digtet Mon russerne ønsker krig, som blev et vægtigt indlæg i kampen for fred og nedrustning. Der kom melodi til digtet, som ikke alene blev sunget overalt i Sovjetunionen, men også blev internationalt populær.

Mon russerne kan ønske krig?
Spørg selv og hør det tavse skrig
fra grønne eng og åbne mark,
spørg poplen, birkens hvide bark

Og spørg den faldne frontsoldat
der ligger dræbt af en granat
ved birkens fod; spørg sønnen: ”Sig
om russerne mon ønsker krig?”

Og ikke blot for eget land
de ligger – faldne mand ved mand,
men for at vi på vor planet
kan drømme fredeligt og rent.

Til pust i løv, duft fra avis
sov sødt New York, sov sødt Paris.
Tænk selv bag jeres drømmes flig,
om russerne mon ønsker krig?

Jo, vi kan kæmpe, hvis vi skal,
men gør det kun i værste fald.
Vi ønsker ikke at vor mor
skal ligge dræbt på blodig jord.

Spørg vore koner, spørg enhver,
der lever. Spørg og lær,
og kom bagefter selv og sig
om russerne mon ønsker krig!