skip to Main Content

Stor litterær Nexø-biografi

Af Margit Andersen

Den 26. juni er det 150 år siden, at Martin Andersen, dengang uden Nexø, blev født på kvisten i et baghus i Sct. Annægade på Christianshavn. Ejendommen er der ikke mere, men på volden tæt ved står Knud Nellemoses portrætbuste af forfatteren, der blev opsat, da denne fyldte 100 år.

Nexø var i sin tid, og i mange år efter, en forfatter, der delte vandene, og det er måske grunden til, at det først var i 1996, at han posthumt blev udnævnt til æresborger i Nexø, hvor han tilbragte en del af sin barndom og ungdom. Det var ikke fordi, der blev sat spørgsmålstegn ved hans værkers litterære kvalitet, og han fik da også tidligt en stor og hengiven læserskare, så hengiven at der i en periode var mange børn, der kom til at hedde Ditte eller Pelle, ikke kun i Danmark men også i Tyskland.

Nexø og DKP

Det, der var en torn i øjet på nogle, var Nexøs politiske holdninger. Ikke at han var medlem af socialdemokratiet fra 1910 til 1918, det kunne gå an, men at han i 1920 meldte sig ind i DKP, hvor han var medlem, indtil han i 1923 rejste til Tyskland. I 1937 meldte han sig ind igen og blev året efter medlem af centralkomiteen, sandsynligvis ikke fordi han var den store politisk analytiske begavelse, men mere i respekt for hans politiske indsats på den litterære front. 

Nexø tænkte i høj grad med hjertet og gik derfor ind i læsernes hjerter, når han i en bevidst enkel stil beskrev fattigdom og elendighed, og som vejen ud af denne ynk talte for fælles kamp, solidaritet og godhed mennesker imellem.

Nexøs tilknytning til DKP kostede ham i 1941, da han var gammel og svagelig, et kortere ophold bag tremmer. Den 22. juni forlangte tyskerne, at 72 navngivne, ledende kommunister skulle anholdes. Nexø stod ikke på listen, men blev sammen med et par hundrede andre, der heller ikke stod på, arresteret af det nidkære, danske politi. At hans fængselsophold blev kort skyldtes paradoksalt nok tyskernes indgriben. De forlangte ham løsladt, da de ikke var interesseret i, at den gamle digter skulle blive en kommunistisk martyr.

To biografier med forskellig indfaldsvinkel

I 1980’erne udgav Gyldendal Børge Houmanns store værk ”Martin Andersen Nexø og hans samtid”, en biografi der især lægger vægt på forfatterens politiske liv, og som bærer præg af, at de to, Nexø og Houmann, havde kendt hinanden personligt i man-
ge år. 

Henrik Yde kan ikke rose sig af det samme, men til gengæld har han brugt en stor del af sit liv på at forske i Nexøs værker, og det er der nu kommet det store værk ”Nexø. Martin Andersen Nexøs liv og værk” ud af. I modsætning til Houmanns mere traditionelle biografi, er Ydes en litterær biografi, hvad der indebærer, at han med udgangspunkt i forfatterens værker søger at beskrive manden bag dem. Det er interessant således at blive lukket ind i Nexøs værksted og få påvist, hvordan han bruger virkeligheden, sin egen såvel som andres, med de kontroverser, det kan medføre, og frit omdigter den. Ikke engang i sine erindringer holder han sig til ”sandheden”, men omskaber den efter litterære og personlige behov.

Påvirkninger

Henrik Yde går grundigt til værks. Alt, hvad Nexø har skrevet, bliver gennemgået og kommenteret, historisk og politisk bliver der redegjort for hans tid og selvfølgelig også for hans privatliv. Hermed tegnes et billede af det sammensatte menneske, som Nexø var, og det gælder vel os alle på godt og ondt. 

Yde påviser, hvad der var med til at danne Nexøs åndelige ballast lige fra barndommens religiøse søndagsskole over Grundtvig og højskolen til Karl Marx og læsning af verdenslitteraturens klassikere. Der lægges måske lidt mere vægt på Nexøs kristne referencer, end der er belæg for. På den tid var bibelen litteraturen og salmerne poesien for mange, og det satte sig spor, også hos ikke-religiøse forfattere, og gør det såmænd stadig. Vi bruger bibelske vendinger i flæng, fordi de er gået ind i sproget, og i hvert fald de ældre af os kan synge med på salmerne i radioens morgenandagt, fordi vi nu engang har lært dem udenad. Hverdagens ballast for Nexø i barndommen og den første ungdom var oplevelsen af en forarmet og forrået almue, men også stolte skikkelser, der som oftest var kvinder. Nexø havde stor respekt for kvinders styrke og blik for deres svaghed, hvilket sikkert beroede på hans meget tætte forhold til sin mor. Kvindernes værd beroede på, at det var dem, der førte slægten videre og holdt sammen på familien.

Ingen modsætning mellem forfatterskab og politik

Med hensyn til Nexøs politiske tilhørsforhold konkluderer Henrik Yde, at det udsprang af den samme indignation, der ligger til grund for hans værker, og at der således ikke er noget modsætningsforhold mellem hans digtning og hans politiske virke. 

Ydes bog om Nexø må være det ultimative værk om vor store proletardigter, og den må give ”gamle” læsere appetit på at fordybe sig i det store forfatterskab, som består af meget mere end Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren, og forhåbentlig kan den også trække nye læsere til. Houmanns biografi kan også anbefales for at fuldende billedet af Nexøs liv og værk.

Den 22. juni klokken 10-16 afholder Martin Andersen Nexø-fonden og Selskabet for Arbejderhistorie et arrangement på Arbejdermuseet, hvor Henrik Yde vil tale om Soldage, Nexøs rejseberetning fra Spanien. Derudover er der et stort program med andre indlæg, overrækkelse af Nexø-prisen og underholdning ved Benny Holst Duo. Se mere på www.sfah.dk eller www.arbejdermuseet.dk.  

Henrik Yde: Nexø. Martin -Andersen Nexøs liv og værk.
Lindhardt og Ringhof. 420 sider. 500 kroner.

Back To Top