skip to Main Content

Storstrømsbroen igen

I sidste nummer af KOMMUNIST skrev vi om byggeriet af den nye Storstrømsbro, der stort set kun giver arbejdspladser til billig importeret arbejdskraft. 

Men der er også andre problemer:

Det er som bekendt blevet vinter. Arbejderne på Storstrømsbroen burde derfor af deres arbejdsgiver have fået stillet varmt arbejdstøj til rådighed, jævnfør Bekendtgørelse om Bygge- og Anlægsarbejde under Arbejdsmiljøloven, hvor der blandt andet står, at de ansatte “skal være beskyttet mod påvirkninger fra vejrliget, som kan bringe deres sikkerhed eller sundhed i fare”. 

Det manglende vintertøj er desværre ikke den eneste overtrædelse af arbejdsmiljøloven på Storstrømsbroen. Siden efteråret 2018, hvor byggeriet startede, har Arbejdstilsynet 140 gange givet påbud eller nedlagt forbud på grund af alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.  

Medarbejdere på brobyggeriet har været i fare for at dø, pådrage sig knoglebrud og få amputeret legemsdele, som Arbejdstilsynet skriver. 

Siden det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture i  2017 vandt milliardkontrakten på Storstrømsbroen, har Vejdirektoratet haft travlt med at håndtere sager om korruption, konkurs og livsfarligt arbejdsmiljø hos de tre underliggende byggeselskaber, skriver Fagbladet 3F.

Til disse uhyrligheder kommer så, at der åbenbart ikke er styr på selve byggeriet. I hvert fald er det blevet foreløbig 6 måneder forsinket. 

Den nye bro bliver 4 km lang og prisen bliver 2,1 milliard kr. Hertil kommer så nedrivningen mv. af den gamle Storstrømsbro, så hele projektet kommer til at koste omkring 4 milliarder kr. BOM

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk