Skip to content

Styrelse lukker privat hjemmepleje

En privat hjemmepleje i Aarhus er lukket ned efter voldsom kritik fra styrelsen for patientsikkerhed.

Det private hjemmeplejefirma Berits hjemmepleje lukkes øjeblikkeligt, fordi der i følge styrelsen er problemer med trivsel, aktiviteter, rehabilitering, ledelse og kompetencer. Beslutningen bygger på tilsynsbesøg og henvendelser fra bekymrede pårørende og akutmodtagelsen på Aarhus Universitetshospital.

Da styrelsen foretog kontrolbesøget, havde Berits hjemmepleje ansat en sygeplejerske, der var på barsel, tre social- og sundhedsassistenter, 21 social- og sundhedshjælpere, 32 vikarer og 18 ufaglærte medarbejdere.

Aarhus kommunes hjemmeplejeteams er klar til at overtage de opgaver, det private firma åbenbart ikke kunne finde ud af at løse.

Dårlig privat pleje

Tilsynet fandt også ud af, at der var store problemer med dokumentationen af borgernes pleje og behandling, samt problemer med medicinhåndteringen.

Endnu et eksempel på de private firmaers uduelighed.

Samtlige ca. 1400 borgere, der modtog såkaldte ydelser af Berits hjemmepleje, vil blive kontaktet af Aarhus kommunes hjemmeplejeteams, som er klar til at overtage de opgaver, det private firma åbenbart ikke kunne finde ud af at løse.

Og sådanne skandaler er der masser af rundt om i kommunerne, hvor konsekvenserne også har været at tilbageføre disse ordninger i kommunalt regi. som KOMMUNISThar beskrevet tidligere.

Det skal vælgerne huske til det kommende kommunevalg, især når Jacob Ellemann står på Venstres Landsmøde og kræver flere ”frit valgs ordninger”.

Peter Just

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk