skip to Main Content

Svejk har overlevet

Af Margit Andersen

Nørrebro Teater udmærker sig ved at sætte stykker op, der både er politiske og underholdende; senest er det den gode soldat Svejk, der her får et comeback i den irske dramatiker Colin Teevans version fra 1999.

Hvordan Jaroslav Hasek (1883–1923) havde tænkt sig, at hans fortælling skulle ende, ved vi ikke, da han døde, før han fik den skrevet færdig, men figuren Svejk har overlevet i de 100 år, der er gået, siden den krig han blev kastet ud i sluttede.

Romanen er blevet udgivet igen og igen, senest på dansk i sit fulde omfang af Gyldendal i år, og den er blevet dramatiseret til både teater og fjernsyn. Første gang var i 1927, hvor Erwin Piscator satte den på scenen i Berlin, og hvor stykket bl.a. vakte sensation på grund af den utraditionelle scenografi med transportbånd og filmprojektioner. Allerede dengang var Bertolt Brecht med til at skrive manuskriptet, og senere, mens han var i eksil i USA, skrev han videre på figuren i stykket ”Svejk i Anden Verdenskrig”.

Den sprælske scenografiske idé viderefører Sven Dahlberg her i sin opsætning, så den bliver et supplement til humoren i fortællingen om den lille mand, der ved at optræde vanvittigt driver autoriterne til vanvid. Det er absurd teater om en mand, der (måske) overlever i en absurd krig, og med sin idioti viser magthavernes idioti.

Romanen består af episoder, og det forholder stykket sig loyalt til, og ligesom i romanen slutter det brat midt i en af Svejks rablende anekdoter. Af tidsmæssige grunde har man måttet vælge blandt episoderne, men det er gjort, så der kommer en naturlig kronologi, og den helt eminente med Svejks indviklede teknik, da han skal huske nummeret på en togvogn, er naturligvis med.

Der, hvor det kunne gå galt, er Svejks udseende. Med udgangspunkt i de oprindelige illustrationer af Josef Lada, har den gode soldat altid været en lille, rund mand med et dumt/snedigt grin om munden. I Rasmus Botofts, bl.a. kendt fra satireserien ”Rytteriet”, skikkelse er han høj og slank og spilles med en afdæmpet mimik. Men det går ikke galt.

De øvrige aktører, der med alle deres roller må arbejde hårdt for pengene, spiller også upåklageligt, ingen nævnt, ingen glemt, og Fuzzys musik er et fint bagtæppe.

I en annonce for et værtshus, der bærer Svejks navn, står der, at der kun findes 2 idioter, dem der byder, og dem der siger nej tak. Sig derfor ikke nej til tilbuddet om at opleve denne sorte satire, der er ligeså aktuel i dag som for 100 år siden.

Svejk. Oversættelse, bearbejdelse og instruktion Peter Schrøder
Nørrebro Teater indtil 17. november

Jaroslav Hasek: Den gode soldat Svejk.
Oversættelse Eigil Steffensen. Gyldendal. 842 s. 200 kr.

Back To Top