TiSA sætter velfærd på spil

Hvad der er essentielt og farligt i TiSA aftalen

Af Allan Rasmussen

Kommunistisk Parti i Danmark mener, at samarbejde med andre lande, det være sig kulturelt eller ved handel med varer, er både velkomment og nødvendigt.

Men handelsaftaler med politisk økonomiske bindinger på kapitalismens betingelser ser vi som direkte farlige. For konsekvensen af sådanne aftaler er altid, at arbejderklassen kommer til at betale i form af indskrænkning i levestandard, velfærd, miljø, arbejdsmiljø eller demokratiske muligheder.

De aftaler, som vi lige for tiden ikke er blevet præsenteret for som TiSA, CETA og TTIP er alle aftaler, som kun har én hensigt nemlig at sikre størst mulighed for profit til de multinationale selskaber. Det er også karakteristisk for disse aftaler, at forhandlingerne er foregået i hemmelighed. Aftale-parterne har ikke ønsket, at arbejderklassen og dens repræsentanter skulle have nogen som helst viden om forhandlingerne, før der lå et fuldt og færdigt aftaleudkast.

Det har den danske presse til fulde levet op til.

TiSA – Trade in Services Agreement

Handelsaftale om tjenesteydelser kan det umiddelbart oversættes til.

TiSA er en handelsaftale, som EU og 22 andre lande er i gang med at forhandle på plads. De 22 lande er fordelt på hele kloden. Lande i Europa uden for EU, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika deltager i forhandlingerne. Overordnet er formålet at øge handel og at øge liberalisering af tjenesteydelser. Det bliver særligt underbygget med tre elementer:

  • fastlåsning af den nuværende situation
  • ingen mulighed for at fortryde
  • begrænsninger på ny lovgivning.

Når vi skriver liberalisering af tjenesteydelser, så skal det forstås som de skattebetalte velfærdsydelser, som den danske arbejderklasse og andre kan gøre brug af efter behov.

Krav om privatisering og profit

Hjemmeplejen kunne være et eksempel. Disse ydelser har i flere kommuner i Danmark været forsøgt overført til private aktører, hvis primære formål er at tjene penge. Denne mulighed bliver ”forbedret” med TiSA. Hensigten med TiSA er således, at når det kommer til liberalisering af tjenesteydelser, så gælder for det første, at alt hvad der er liberaliseret, når aftalen vedtages, også fremover skal være liberaliseret. Opstår der nye tjenesteydelser, så skal de også som udgangspunkt liberaliseres. Denne automatiske liberalisering opnår man ved at have aftalt negativ-lister over, hvad man ikke ønsker at liberalisere. Disse lister kan ikke udvides senere hen, så alle nye typer offentlige tjenesteydelser skal være åbne for liberalisering.

Energisektoren er inkluderet i TiSA. Ud over liberalisering må det forventes, at TiSA vil begrænse mulighederne for at favorisere grøn energi. Dermed kan TiSA være med til at besværliggøre nye grønne tiltag til fordel for de fossile brændstoffer som kul, gas og olie.

Sanktionsmuligheder

Også i TiSA-aftalen opereres der med kapitalens ”domstole” ligesom i TTIP og CETA. Hvis EU – efter TiSA er trådt i kraft – fremsætter lovforslag til at forbedre tjenesteydelser, så kan ét andet TiSA-land stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er velbegrundet eller objektivt. Ligesom CETA-aftalen arbejder man med private ”tvist domstole”, der skal afgøre, om et land har vedtaget en lovgivning, der nedsætter profitraten.

I givet fald kan ”tvistdomstolen” beslutte, at denne lovgivning skal føres tilbage til den tidligere tekst. Denne aftale vil derfor få stor betydning for vort borgerlige demokrati, fordi muligheden for at forbedre lovgivning på eksempelvis arbejdsregler, miljøregler eller anvendelse af brændstof i energisektoren vil afhænge af, om disse ændringer vil påvirke de multinationale monopolers profit negativt.