Skip to content

TjenesteMANDsreformen fra 1969

Af Rikke G.F. Carlsson

Sygeplejersker og andre i omsorgsbeskæftigelsen kæmper lige nu for at få politikerne til at ændre reformen fra 1969. Tjenestemandsreformen fastlåser blandt andet sygeplejersker på en lav løn nu på 52. år. Det skal være slut nu.

Folketinget har flere gange afvist at gøre noget ved reformen, undtagen da det gjaldt deres egen løn. Hvis man går tilbage til tjenestemandsreformen, så blev folketingsmedlemmernes egen løn faktisk fastsat til startlønnen for en ekspeditionssekretær – en fuldmægtig med ekstra ansvar.

Demonstration mod Tjenestemandsreformen foran Christiansborg. Foto: Søren Andersen

Men det var pludselig ikke nok, og politikerne besluttede da i 1986, at de skulle lønnes svarende til en borgmesterløn i en mellemstor kommune. Begrundelsen dengang lød på, at “folketingsmedlemmer sammenlignet med udenlandske politikere var placeret på et lavere socialt niveau”.

Hvad er du værd

Politikere i dag får et grundvederlag på 52.672 kroner om måneden plus et skatte-frit tillæg på 5.254 kroner månedligt, for ikke at nævne pension og fuld løn under sygdom uden dokumentation. En sygeplejerske har en gennemsnitlig startløn på 26.566 kroner. Dertil kommer aften-, weekend- og ferietillæg samt pension.

Samtidig har politikerne afvist opråb år efter år fra pædagoger, jordemødre, sygeplejersker og sosu’er, der også bare ville opdateres i deres værd til nutidens standarder. 

Når politikerne kan ændre på egne løntrin i tjenestemandsreformen, så er der ingen argumenter for ikke at gøre det samme for de mennesker, der arbejder med vores velfærd, nemlig omsorgsfagene.

Dårlige argumenter

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard nægtede at svare klart i samråd 4. maj og remsede 22 gange op: ”Løn er en sag for arbejdsmarkedets parter. Regeringen blander sig ikke i en verserende konflikt” med henvisning til den varslede sygeplejerskestrejke. 

Det er nok de dårligste argumenter fra en socialdemokratisk regering, at den ikke vil blande sig. Den har ellers traditioner tilbage fra Kanslergade-forliget under Stauning i 1933 og frem til Helle Thorning, der i 2012-13 var Socialdemokratiets dobbeltmoralske bannerfører for SRSF-regeringens og KL’s attentat mod folkeskolen og dens lærere. 

Socialdemokratiets dobbeltmoral

Sidste år udtalte Rasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, til Altinget, at:

”Sociale fremskridt kommer ikke af sig selv. Kun ved politiske initiativer kan vi f.eks. sikre, at kvinder tjener det samme som mænd. Konsekvenserne er et meget kønsopdelt arbejdsmarked, et løngab mellem mænd og kvinder, der ifølge lønkommissionen er på 13–17 procent og medfølgende store forskelle i pensionsopsparingerne”. Dette er åbenbart bare snak for snakkens skyld.

Tiden er inde til at belønne dem, der stod forrest i coronakrisen. Tiden er inde til ligeløn. Tiden er inde til at skrotte Budgetloven og give ordentlige arbejdsvilkår. Undskyldningernes tid er forbi.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk