Ud af EU

Ved EU-udvalget

”State of the Union”

EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har holdt den årlige tale om Unionens tilstand. Atter engang blev enhver snak om krise i EU imødekommet med mere EU. EU’s største udfordringer er ifølge Juncker: ”Populisme, arbejdsløshed og social uretfærdighed”. Om Brexit sagde han, at EU respekterer og beklager Storbritanniens befolknings beslutning, men det ikke vil bringe EU i fare. Som noget nyt skal der oprettes et ”solidaritetskorps” og en ny investeringsplan for Afrika (et EU-militær vil understrege EU’s forsatte udnyttelse af tidligere kolonier). Der skal skabes ”handelsaftaler” i samme stil som de aftaler, der i øjeblikket bliver lavet med Canada (CETA) og USA (TTIP). CETA er færdigforhandlet og skal efter vedtagelse i EU-parlamentet og Rådet ratificeres i de enkelte medlemslandes parlamenter. Som nævnt er snakken om ”arbejdsløshed og social uretfærdighed” tomme ord, og den økonomiske politik fortsætter med nedskæringer på almindelige borgeres vilkår.

Skattely

Panikken steg hos politikere, millionærer og virksomheder, da ”Panama-papirerne” blev offentliggjort. De skattepenge, der kunne have betydet menneskelige vilkår i de lande, hvorfra pengene var tjent (eller stjålet), var blevet gemt i Panama. Nu er Panama ikke det eneste sted, hvor ”lyssky” elementer kan gemme deres penge. Der er nu lækket papirer fra Bahamas, der igen viser, at politikere ikke ser sig for gode til at forgylde egne interesser. Tidligere EU-kommissær Neelie Kroes er direktør for en virksomhed, der har gemt deres overskud i Bahamas. Det er muligt, at Kroes ikke har fortalt EP og daværende formand for EU-kommissionen om tilknytningen til virksomheden, men ”samarbejdet” med det amerikanske el-selskab: ERON, burde være tilgængelige oplysninger. Måske er det, fordi den nuværende EU-kommissionsformand Juncker var statsleder i Luxemburg, der formidlede skatteaftaler, eller at den forhenværende EU-kommissionsformand nu har fået job hos en af de banker, der var skyld i den finansielle krise.

Den lille positive

I den norske befolkning ses der en større modstand mod EU. Mellem 69 og 79% er imod, at Norge skal være medlem af EU. Samtidig er det norske Storting besat af et flertal, der ønsker mere EU. EØS-aftalen har efterhånden betydet, at den nationale selvbestemmelse har drejet sig om at tilknytte sig EU’s politik. ”Nei til EU” har derfor en underskriftindsamling med kravet om, at Norge skal ud af EØS-aftalen. Fornylig afholdtes det nok største Dyrsku’n i Seljord (95.000 besøgende) Som sædvanligt var ”Nei til EU” til stede med en bod, bemandet med lokale ”bonder imot EU” og der var kø for at få lov til at skrive under på det norske ”Nei til EU’s EØS opropet”.

Fattigdom

Omkring 10% af den europæiske befolkning kan betegnes som fattige. De store arbejdsløshedstal i syd-Europa er selvfølgelig en del af dette. I Grækenland er det omkring 25%, i Spanien og Italien omkring 20%. Men i det øvrige EU er begrebet ”fattige arbejdende” mere og mere udbredt. Lavtlønsarbejde stiger kraftigt. I Tyskland er hvert andet job lavtlønnet. I Italien er det 57%. Virksomhederne benytter vikarer og ”arme og ben-firmaer”(en-mandsvirksomhed) og ansættelse i en tidsbegrænset periode. Hver tiende ufaglærte i EU er fattig. De mennesker, der skaber samfundets værdier, sendes til suppekøkkenerne!