Ud af EU

ved EU-udvalget

Bøjer sig for VW

VW-koncernen blev i 2015 afsløret i bevidst at snyde deres kunder og offentlige myndigheder, med hensyn til forurening af luften ved udledning af sodpartikler fra deres dieselbiler. Specielt i storbyerne er forureningen skyld i for tidlig død for tusindvis af beboerne. Det bevidste snyd blev opdaget i USA af det amerikanske retssystem, og der bliver nu krævet milliarder i erstatning. De samme regler for mulig forurening har også været gældende i EU. Her har EU valgt ikke at kræve erstatning for det bevidste snyderi, men har rettet sig ind efter bilindustrien og har i stedet hævet grænserne for forurening med 110%. EU-parlamentets miljøudvalg havde anbefalet at nedlægge veto, men EU-parlamentets store grupper og EU-kommissionen fik banket udvalget på plads.

TISA

Samtidig med at der laves en handelsaftale mellem EU og USA, TTIP, er der ved at blive lavet en aftale om total privatisering af al offentlig serviceydelse. Som en af de såkaldt 4 friheder for kapitalen i EU, skal der skabes mulighed for at det, der normalt opfattes som en del af samfundet, skal gøres til en vare. Fra vugge til grav skal det gøres muligt at tjene penge på skattebetalte ydelser. De surt tjente penge, der betales som skat til staten, skal gøres til en profitmulighed. Private ”aktører” skal have mulighed for at kunne servere klisterkød og måltider fra GMO-dyrkede afgrøder i børnehaver, på hospitaler og plejehjem. ”Ethvert samfund må vurderes ud fra, hvordan det behandler de svage grupper ”.

Finanskriser

Efter at finansmarkedet havde spekuleret i luftkasteller og projekter uden gang på jorden, brød kapitalmarkedet sammen i 2007. Finanskapitalen mistede penge på udlånte penge, de selv havde lånt i lånte penge. Almindelige mennesker havde fået skabt håbet om et liv med bolig, arbejde og mad på bordet hver dag.

Prisen for at lege med kapitalismen blev dyr. Massearbejdsløshed og nedskæringer i almensamfundets sociale beskyttelse har ramt den arbejdende befolkning. Selv i den europæiske kapitaltop, EU-kommissionen, blev der udtrykt bekymring over finanskapitalens ubekymrede grådighed, dog samtidig med at EU-kommissionen (Trojkaen) stillede sig i spidsen for de sociale nedskæringer. Der skulle styr på kriser. Først en Bankunion, hvor den europæiske centralbank (ECB) skal have førsteret til at bestemme hvilke banker, de enkelte medlemslande skal have og mulighed for at lukke uønskede. Et forslag om en kapitalmarkedsunion skal nu give friere rammer til de store banker. Kapitalmarkedsunionen er en række initiativer, der skal harmonisere reglerne på finansmarkedet. Det skal gøres nemmere at tage lån i såkaldte investeringsbanker. I stil med tidligere kriser skal der skabes mulighed for spekulation og større risiko for boligbobler og dermed grundlag for nye kriser.

Dobbeltmoral

I forbindelse med at ”Vesten” havde besluttet at ”demokratisere” Nordafrika, Mellemøsten og Afghanistan, er den lokale modstand blevet et større og større problem. Med undertrykkelse, er der blevet skabt grundlag for Islamisk Stat (en misforståelse af Islam). Det har dog ikke forhindret flere lande, der er medlem af EU, i at købe stjålen olie fra Irak af IS. Som et godt NATO-land har Tyrkiet været garanti for fri transport for oliens vej videre til EU-lande.