Uddannelsesloft er hul i hovedet

Modsat rettede tiltag gennemført af Regeringen på samme dag

Af Birgit Sørensen

Den 19. december blev de studerendes vilkår forringet igen. Denne gang hed forringelsen ”uddannelsesloft”, hvilket indebærer, at de studerende fremover, som udgangspunkt, kun er berettiget til at tage én ”videregående uddannelse”, hvor ”videregående” betyder, at uddannelsens længde f.eks. svarer til en faglært håndværkers eller lærers uddannelse.

Ordningen betyder, at de unge ikke længere har fortrydelsesret, og kan skifte til en uddannelse på samme eller lavere niveau, hvis de har afsluttet en uddannelse, som de finder ud af, ikke passer til dem. Det er heller ikke længere muligt at læse videre, f.eks. fra sygeplejerske til læge og er man en kreativ sjæl, som har drømme om at skabe nye tiltag, som kræver nye kombinationer af viden, stoppes man ligeledes med ”loftet.”

Der vil være enkelte undtagelser og dispensationer fra ovennævnte regler, og det forventes, at der laves tillæg til loven, så man kan få lov til at supplere sin uddannelse med visse andre uddannelser, hvis man betaler for dem, – en mulighed som nok er målrettet de mest velstillede.

Uventede nye præmisser

Mange studerende er meget pludseligt blevet bremset i at stile efter drømmeuddannelsen. Dette skyldes at loven med indførelse af uddannelsesloftet blev vedtaget i Folketinget den 19. december med virkning allerede fra den 1. januar 2017.

Mange uddannelsessøgende har på studievejledningskontorene fået at vide, at man, hvis karaktergennemsnittet fra folkeskolen eller gymnasiet er for lavt til bestemte, attraktive uddannelser, kan starte på bestemte alternative uddannelser, som kan give points til drømmeuddannelserne. F.eks. er det svært at komme direkte ind på psykologistudiet, og en bachelor i dansk kan være den mulige vej for nogle.

Ressourcespild

En del studerende er således aktuelt i gang med uddannelser af andre grunde, end ud fra et ønske om at komme til at arbejde inden for faget. Disse studerende er efter Folketingsbeslutningen den 19.12. gået ind til deres uddannelse på præmisser, som pludselig er helt forandrede. Det forudsiges, at mange unge vil vælge at undlade at gøre deres aktuelle uddannelser færdige, for ikke at risikere at blive stoppet i ønsker og valg for fremtiden. Dette er et ressourcespild, som loven er skyld i, for måske kunne uddannelserne være til nytte på måder, de unge ikke havde forudset og i sidste ende vil nogle af disse unge måske droppe helt ud af uddannelsessystemet.

Fremtidens ukendte krav

Samme dag, som loven om uddannelsesloftet blev vedtaget i Folketinget af Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, nedsatte Lars Løkke Rasmussen ved et møde med erhvervslivet, eksperter, ministre og arbejdsmarkedets parter, et særligt råd rettet mod fremtidens arbejdsmarked – det såkaldte ”disrup-tionsråd”.

Udgangspunktet var, at arbejdsmarkedet, med den øgede digitalisering og teknologisering af produktionen, vil forandre sig hurtigt og drastisk de kommende år, hvilket stiller nye krav til arbejderne. Lars Løkke nævnte bl.a. på mødet, at tiden, hvor man tog en uddannelse, som man brugte resten af livet, er slut. Han udtrykte, at det eneste konstante på fremtidens arbejdsmarked vil være stadigt nye forandringer. Det vidner om, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver.

Blind uddannelsespolitik

De unge uddanner sig således til et arbejdsmarked, som vi ikke kender endnu, og hvilke faglige kompetencer, der vil blive brug for, kan vi derfor heller ikke vide i dag. På den baggrund er uddannelsesloftet hul i hovedet.

De unge demonstrerede den 18. december over hele landet mod uddannelsesloftet og mere end 60.000 har skrevet under på en protestskrivelse mod loven, og selv Finanssektorens Arbejdsgiverforening har udtalt sig negativt og mener, at loven vil skade Danmarks vækst og konkurrenceevne.