skip to Main Content

Ukraines befolkningstal styrtdykker

Masseudvandring for at arbejde som underbetalt arbejdskraft

Pål Steigan, Friheten

Da Sovjetunionen gik i opløsning og Ukraine blev en selvstændig stat i 1991, havde landet 52 millioner indbyggere. I dag har landet formelt 42 millioner indbyggere, men da det ikke har kontrol over Krim og Donbass, er det reelle tal 35 millioner.

Mellem 2002 og 2017 emigrerede 6,3 millioner ukrainere uden planer om at vende tilbage. Hidtil i 2018 har 122.000 forladt landet ifølge Ukraines statistiske Kontor. Ifølge Center for Economic Strategy i Kiev ligger Ukraine blandt de ti første lande i verden, når det gælder udvandring af befolkningen. Fire millioner ukrainere er migrantarbejdere i andre lande. Rusland er fortsat et af de mest populære mål for emigranterne, men stadigt flere emigrerer til Polen, særligt efter 2014.

Stemmer med fødderne

Årsagerne til emigrationen er dårlige lønninger og arbejdsforhold, men krigen i Donbass har også haft meget at sige for, at folk vælger at udvandre. Mellem 2015 og 2017 er 307.000 ukrainere udvandret til Polen, 365.000 til Rusland eller Hviderusland, 122.000 til Tjekkiet og 23.000 til USA. En meningsmåling i 2017 viste, at 44% af de adspurgte ønsker sig job i udlandet.

Selv Atlantic Council, som er en politisk støttepille for regimet i Kiev, indrømmer, at ukrainerne ”stemmer med fødderne” ved at forlade landet. De henviser til nye meningsmålinger, som siger, at 71% af ukrainerne ikke bryder sig om den kurs, landet følger, og i endnu højere grad er imod deres ledere. 81% bryder sig ikke om præsident Petro Porosjenko og 88% bryder sig ikke om parlamentet. 

Kun en tredjedel af ukrainere under 35 år har tænkt sig at stemme ved næste valg, noget som igen viser, hvor lille en tro de har på landet og muligheden for at forandre noget som helst.

Lavtlønnet arbejde i Polen

Ukrainske arbejdere i Polen oplever diskriminering og bliver ofte nødt til at tage sort arbejde eller arbejde til meget lave lønninger. 1,7 millioner ukrainere i Polen har midlertidige arbejdstilladelser, skriver KyivPost. Herudover arbejder 300.000 ukrainere sort, så det totale antal er altså ca. 2 millioner. 

Selv om de får de dårligst betalte jobs i Polen, er lønnen ofte fire gange så høj som hjemme. I modsætning til Ukraine går polsk økonomi ganske godt, og der er stor efterspørgsel efter lavtlønnede ukrainske arbejdere.

I Polen opfylder de ukrainske emigranter det hul i arbejdsmarkedet, som er opstået, fordi millioner af polakker er udvandret til Vesten. Polske myndigheders prognoser siger, at landet vil tabe 3 millioner mennesker de næste 25 år. Polske myndigheder omtaler ukrainerne som ”flygtninge”, og bruger det som et argument mod at tage imod flygtninge fra muslimske lande, som EU-kommissionen vil have dem til at gøre.

Magtfulde ukrainske nazister støttes af Vesten

Dystre fremtidsudsigter

Der er ingenting ved situationen i Ukraine, som frister emigranterne til at vende tilbage lige med det første. Den ukrainske kapitalisme er en af de mest mislykkede i Europa og det korrupte økonomiske vanstyre under Porosjenko fortsætter ufortrødent. Det bliver heller ikke bedre af, at højreekstreme grupper hærger og bliver stadigt mere aggressive i deres kamp for at skabe et ”rent Ukraine”. 

USA og Vesten støtter regimet i Kiev af geopolitiske grunde, det vil sige for at bekæmpe Rusland. Dermed cementerer de et regime og en økonomi, som ikke er i stand til at bringe Ukraine på fode. Dette vil kun bidrage til, at endnu flere ukrainere pakker kufferten for at forlade landet – måske for altid. 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk