skip to Main Content

Ulovlig lov

”Ghettoloven” er i strid med menneskerettigheder og gældende love

Tidligere regeringer har haft en grim vane med at vedtage såkaldte ”særlove”, når de vidste, at de var på kant med internationale konventioner og almindelig dansk retssikkerhed. Det der kaldes ”At leve i et retssamfund”. 

Korstogtet mod de almene, spekulationsfrie bebyggelser er en sådan lov. Derfor må den nye regering og dens støttepartier hurtigst muligt få
den fjernet. Loven strider mod menneskerettighederne, der forbyder etnisk diskrimination, og det er netop grundlaget for loven, der oven i købet er påhæftet det diskriminerende navn, Ghetto.

Lejerrettighederne fjernet

Loven strider ligeledes mod almindelig dansk lov og retssikkerhed for lejere. Hvis en boligblok skal nedrives, skal dette ske med en lovlig grund, som f.eks. usunde boliger eller så nedslidte, at renovering ikke er mulig. Det må ikke ske, fordi regeringen eller kommunen ikke kan lide de nuværende lejere.

I tilfælde af nedrivning skal de nuværende lejere tilbydes en tilsvarende bolig, med tilsvarende beliggenhed, leje og størrelse. Hvis en bolig har behov for gennemgribende renovering, kan dette ikke ske uden at lejerne tilbydes en genhusningslejlighed i renoveringsperioden. Når boligrenoveringen er tilendebragt, skal lejeren have adgang til sin gamle lejlighed.

Regler om salg af bolig

Hvis kommunen ønsker at sælge, og godkendelse hertil opnås af ministeren på området, og den almennyttige ejendom eller en del af denne herefter sælges, kan lejerne, jfr. § 27 i Lov om Almennyttige Boliger, blive boende under en ny ejer, og Boligreguleringsloven om fastsættelse af leje og vilkår finder anvendelse. 

Altså ingen større ændring i sammensætningen af befolkningsgrupper i boligen.  

Disse alvorlige anklager mod den berygtede lov kommer fra den mangeårige lejeradvokat, Kirsten Bindstrup.

Boligselskabers rolle

Men også nogle almene boligsel-skaber har taget alt for let på deres ansvar overfor deres lejere og den almene boligmodel. John Berg Larsen, der er lejer i det politisk omstridte byggeri, Mjølnerparken, oplyser, at efter ghettolovens vedtagelse kunne deres eget boligselskab, Bo-Vita, kun svinge sig op til at sige, at lovgivningen var ”brutal”. Men i den samme ”brutale” stil lavede Bo-Vita aftale med Københavns Kommune om at sælge 260 boliger i Mjølnerparken til den højestbydende. 

Boligstyrelsen regner med, at lejlighederne kan sælges for 2,2 millioner kroner pr. stk., altså omkring 572 millioner kroner i alt. Når gælden er betalt og Landsbyggefonden har fået ca. 40% af fortjenesten, står Bo-Vita tilbage med ca. 281 millioner kroner.

For de penge vil de bygge nye lejligheder et andet sted, men det bliver selvfølgelig til en helt anden og højere leje. Og de billige, men solgte, almene boliger i Mjølnerparken er for altid forsvundet. 

Hele sagen omkring salget af billige almene boliger stiller spørgsmålstegn ved boligorganisationers lyst og evne til både at forsvare deres lejeres inter-esser, men også ved beboerdemokratiet i den almene boligsektor. Bo-Vita gentager igen og igen, at ingen beboere bliver tvangsflyttet. Men når 1.000 – 1.100 personer får besked om, at deres lejlighed bliver solgt hen over hovedet på dem – ja, så er der jo de facto tale om tvangsflytning, siger John Berg Larsen til KOMMUNIST.

-bfc

Back To Top