skip to Main Content

Umenneskelig asylpolitik og udlændingesyn

Danmark udmærker sig ved at være det land i Europa, der giver færrest ansøgere asyl

Af Kirsten Bindstrup, advokat

Den nuværende regering har i regeringsperioden fra 2015 til dags dato indført 98 stramninger af udlændingeloven, nedenfor nogle eksempler:

I tilfælde hvor hjemlandet er præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, f.eks. Syrien, gives der kun opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Samtidig har man indført, at ægtefæller og børn til asylansøgere først kan sammenføres, efter den herboende asylansøger har været i landet i tre år. Tidligere fik asylansøgere i førnævnte situation asyl og kunne få familiesammenføring.

Familiesammenføring praktisk talt umulig

Der blev indført utrolig mange og strenge regler for at blive familiesammenført med en ægtefælle, der befinder sig i udlandet:

Den herboende skal være over 24 år og have haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i de sidste tre år, eller have haft asyl i mere end de sidste tre år, samt stille sikkerhed på 100.000 kr., mod tidligere 50.000 kr., og må ikke have modtaget offentlig hjælp de sidste 3 år.

Den herboende person skal have bestået danskprøve 3. Ifølge eksperter svarer dette til, at man skal forstå dansk som en akademiker for at få familiesammenføring med ægtefælle og børn.

Ingen ende på kravene

Den herboende person skal have været i fuldtidsbeskæftigelse/udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst fem år før ansøgning om opholdstilladelse for ægtefællen.

Ansøgeren skal have været i fuldtidsbeskæftigelse/udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre år forud for ansøgning om opholdstilladelse til sig selv.

Ansøgeren skal have bestået et offentligt anerkendt uddannelsesforløb af mindst et års varighed.

Endelig er det et krav, at man har en selvstændig bolig af en passende størrelse, 20 m2 pr. person, samt at man ikke bor i et socialt boligbyggeri, der er opført på ghettolisten. Da flygtningene normalt er ubemidlede og ved opnåelse af flygtningestatus vil få tildelt en bolig i et socialt boligbyggeri, betyder de nye regler, at det praktisk talt vil være umuligt at blive familiesammenført.

Derfor nægtes asyl

På den baggrund må man anse Danmark for at overtræde de internationale regler i menneskerettighedskonventionen angående familiens ret til et liv sammen, ligesom børnekonventionen må anses for at være overtrådt, idet børn har ret til familieliv.

Færre og færre kan opnå asyl her i landet, de fleste asylsager falder på, at Udlændingestyrelsen/ Flygtningenævnet afgør sagerne på troværdigheden. Hvilket betyder, at man anser asylansøgerens historie for at være utroværdig. Det er sjældent, at en asylansøger har et bevis på, at han er forfulgt, hvorfor det naturligt må være asylansøgerens forklaring, der skal vurderes. Om man anser asylansøgeren for troværdig eller utroværdig er ofte et subjektivt skøn. Herudover kan der være store tolkeproblemer, idet man har afskaffet tolkeuddannelser og dermed sikkerhed for, at der sker en ordentlig tolkning.

Årelang sagsbehandling

Alle de sager, jeg og mine kollegaer har til behandling i Flygtningenævnet, er asylansøgere, der er kommet til landet i 2015, det er således en utrolig lang sagsbehandlingstid. Under sagsbehandlingen skal udlændingen tage ophold på asylcentre, hvor de sidder passivt hen og afventer deres afgørelse med de psykiske problemer, det medfører.

Hvis der ikke gives asyl, skal asylansøgeren hjemsendes, og skal opholde sig på udsendelsessteder, herunder centeret i Kærshovedgård, og hvis det er familier med børn på udsendelsescenter Sjælsmark. Hvis en asylansøger ikke mener, at han kan rejse hjem grundet forfølgelse eller som det oftest sker; han ikke har nogen dokumentation i form af pas eller identitetspapirer, kan han komme til at sidde på udsendelsescenteret i en rum tid. Man må ikke arbejde, får ikke lommepenge, og må ikke beskæftige sig med madlavning eller uddanne sig etc. Både børn og voksne ødelægges ved ophold på udsendelsescentrene.

Afviste fængsles

På trods af Integrationsministeriets mening om at afviste asylansøgere skal udrejse, er det således, at mange ikke kan tage ophold i hjemlandet, idet myndighederne ikke kan beskytte borgerne mod eventuelle overgreb.

Senest har den afghanske præsident, Ashraf Ghani, meddelt den danske minister, Inger Støjberg, at han ikke kan garantere for sikkerheden for hjemvendte afghanere. På trods af dette fortsætter Danmark med at straffe de afghanere, som ikke vil underskrive på en frivillig hjemsendelseserklæring. Mange af disse bliver sat i fængsel i Ellebæk, Nordsjælland, og lever på fængsels-lignende vilkår, på trods af at de ikke har været kriminelle.

Det er et internationalt krav, at Danmark ikke sender udlændinge til hjemlandet, hvis de risikerer tortur og dødsstraf. Dette gælder også for kriminelle. Derfor sidder der 70 på ”tålt ophold”, hvilket betyder, at de skal bo på Kærshovedgård i Jylland uden nogen beskæftigelse, uden lommepenge, det eneste de får er daglig mad. De skal melde sig tre gange ugentligt til politiet.

I 2017 var tallene for afghanske asylansøgere i sammenligning med Norge, Sverige, Italien, Tyskland og Danmark, følgende: 27% fik tildelt asyl i Norge, 92% i Italien, 38% i Sverige, 47% i Tyskland, og kun 16% i Danmark, Ifølge Norsk Organisasjon for asylsøkere 2018.

Børn uden retssikkerhed

For nylig blev der vedtaget et ungdomskriminalitetsnævn bestående af en politimand, en dommer og en kommune-repræsentant, der kan anbringe børn ned til 10 år i delvist lukkede institutioner. Dette på trods af at de 10-14-åriges kriminalitet er faldet med 72%. De sikrede børneinstitutioner med videoovervågning, døralarmer og kropsvisiteringer, minder på mange måder om fængselsophold ifølge Politikens 4-7-18.

Familier til kriminelle unge risikerer at blive udsat af boligen, uden at der skal anvises ny bolig. Konsekvensen kan blive, at familien må forlade landet.

Sætningen i Antoine de Saint-Exupérys bog Den Lille Prins: ”en fremmed er en ven du endnu ikke har mødt”, er ikke gældende i Danmark.

Back To Top