Skip to content

Undertrykkelse i Tyrkiet

FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark) opfordrer i en udtalelse alle mennesker, organisationer og partier, der går ind for demokrati og frihedsrettigheder, til at forsvare det kurdiske Demokratiske Folkeparti, HDP, mod en truende opløsning på baggrund af en række falske anklager fra den tyrkiske regering, der har gjort Tyrkiet til et åbent fængsel.

Alle styrets modstandere bliver bragt til tavshed ved hjælp af undertrykkelse, vold og massakrer.

Vold i tal

De skriver: Mere end 10.000 HDP-medlemmer er indtil videre blevet arresteret, herunder mange nationale og lokale ledere og folkevalgte. 125.678 mennesker er blevet afskediget ved dekret i hele landet, og 1.532 mennesker har været udsat for henrettelser uden dom. 15 nyhedsbureauer, 20 tv-stationer, 25 radiostationer, 70 aviser, 20 tidsskrifter og 29 forlag er blevet forbudt.

I alt 822 akademikere er blevet retsforfulgt for at have underskrevet en ”appel for fred”. 456.275 personer er blevet efterforsket for at ”tilhøre en væbnet terror-organisation”. 294.000 personer er varetægtsfængslet eller i fængsel. Blandt dem er 11.000 kvinder og 3.100 -mindreårige. 780 børn er -tilbageholdt i fængsler sammen med deres mødre.

Ifølge en rapport, der blev offentliggjort den 20. januar 2020, blev 197 journalister, korrespondenter og redaktører tilbageholdt i 2019. Der blev iværksat 8.803 undersøgelser vedrørende kommentarer på sociale netværk med arrestation af 831 personer. Ifølge en rapport fra Federation for Freedom of Expression blev der alene i oktober 2019 blokeret adgang til 36.216 websteder.

Læg pres på Erdogan

HDP er på trods af alt dette den eneste stemme, der ikke har kapituleret for regimets fascisme. Derfor forsøger regimet endnu en gang at lukke munden på det.

De racistiske massakrer i Konya og Izmir har klart vist, at den tyrkiske regering er parat til at bruge de mest beskidte metoder i politikken mod HDP og kurderne.

Derfor opfordrer FEY-KURD den danske regering og EU til at lægge pres på Erdogan-styret for at forhindre opløsningen af en af de få tilbageværende demokratiske kræfter i Tyrkiet.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk