skip to Main Content

Vincent van Gogh, Sædemanden, 1888. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo

Van Gogh på Arken

Af John Poulsen

I 1893 henvendte maleren Johan Rohe sig til enken efter Vincent Van Goghs (1854-1890) bror Theo (1857-91), der havde arvet alle Van Goghs efterladte værker, med ønsket om at låne nogle arbejder, som kunne vises på kunstnergruppen Den Fries årlige udstilling.

Der kom et hurtigt svar om, at det ville glæde hende at udlåne billeder. Fra mange sider blev hun anbefalet at tilintetgøre det ”ragelse”, men det ville hun ikke, for hun troede på værdien af hans kunst, ligesom hendes mand, der havde sikret Van Goghs eksistens gennem mange år ved at understøtte ham økonomisk. Det var også nødvendigt, for han solgte kun ét maleri i hele sit liv, kort før han døde.

I stedet for at tilintetgøre billederne arbejdede hun utrætteligt for at arrangere udstillinger over hele Europa, og København blev det første sted uden for Holland. Ingen af de 23 malerier og 5 tegninger blev solgt, selvom de billigste kostede 225–300 kr. og kritikken i de fleste aviser var negativ, især i højrepressen. Til sammenligning kan nævnes, at en Hammershøi på samme udstilling kostede 1.000 kr.

Så let som i 1893 er det ikke at arrangere en udstilling med Van Gogh i dag. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at det er 55 år siden, at der sidste gang var en større udstilling i Danmark, nemlig på Louisiana, hvor der blev vist 60 malerier og 60 tegninger. Det er nu lykkedes ARKEN at låne 39 værker: 28 malerier og 11 tegninger fra Kröller-Müller Museet i Holland, som har den næststørste samling af Van Gogh. Kun et af værkerne har tidligere været vist i Danmark.

”Jeg vil male mennesker, mennesker og atter mennesker, intet står over de tobenede mennesker…” skrev Van Gogh i et af sine mange breve til sin bror Theo. Denne udtalelse skyldes uden tvivl hans møde med tryk og fotografier af den franske maler J.F. Millet (1814-75), som han så i 1875, da han var i lære som kunsthandler. Efter at han uden succes havde været lærer, studeret teologi og arbejdet som lægprædikant blandt minearbejdere, erkendte han i 1880, at det var maler, han ville være. For at komme i gang bad han sin bror sende kopier af Millets arbejder. Han blev Van Goghs forbillede både åndeligt og kunstnerisk, og der findes mindst 25 malerier og mange tegninger, som er inspireret af denne. Tegningerne er især fra begyndelse af 80’erne, og de tegninger, der vises på Arken, er tydeligt inspireret af Millet, ligesom to af malerierne med en sædemand som motiv fra 1888 og 1890.

Under sit ophold i Provence 1888-89 malede Van Gogh mange landskaber og forsatte med det indtil sin død i 1890, men ikke fra de steder hvor turisterne kom, han foretrak landskaber med spor af menneskenes virke og med huse og skikkelser.

Mange kender Van Goghs billeder fra bøger og ikke mindst fra reproduktioner, der er trykt i millionoplag, men det er ikke det samme som den ægte vare, og det kan anbefales at se udstillingen, for måske varer det igen 50 år før det bliver muligt i Danmark. Ifølge museet har man fokuseret på malerens værk, tro og natursyn. Sådan noget handler jo om fortolkning, og skulle det lyde lidt for spirituelt, står det enhver frit for at lade værkerne tale for sig selv.

Arken: Van Gogh. Slutter 20. januar 2019.

Back To Top