skip to Main Content

Venezuelas Kommunistiske Parti: For en revolutionær løsning på krisen

Af Hjørdis Nielsen

I en samtale med det tyske kommunistpartis ugeavis UZ fortæller den internationale sekretær for Venezuelas Kommunistiske Parti, Carolus Wimmer, om baggrunden for kommunisternes beslutning om at stille op sammen med venstrealliancen Det Revolutionære Folkeinitiativ, APV, til parlamentsvalget den 6. december 2020.

Samtalen har fundet sted i dagene før parlamentsvalget.

Venezuela: Det revolutionære Folkeinitiativ

Sanktionerne bruges til at dække over regeringens inkompetence

USA’s sanktioner har ført til, at den venezuelanske stat har mistet omkring 31 milliarder dollars. Der er kun råd til lidt import af levnedsmidler og medikamenter, da de venezuelanske olieindtægter er den eneste mulighed for fremmed valuta.

Sammen med regeringens fejlagtige ledelse har dette uddybet den sociale og økonomiske krise i landet. Sanktionerne er den perfekte undskyldning for regeringen til at dække over inkompetence.

Gennem Covid-19 pandemien styrer landet ind i en samfundsmæssig tragedie, der rammer befolkningen hårdt. Hverken det socialdemokratiske regeringsparti eller den kontrarevolutionære opposition vil konfronteres med de daglige problemer.

For en revolutionær løsning på krisen

Venezuelas kommunistiske parti har flere gange prøvet at komme i dialog med regeringen, men uden held.

Derfor arbejder PCV for en revolutionær løsning af krisen, der betyder en total politisk kursændring i stedet for at fortsætte den reformistiske, socialdemokratiske og kapitalvenlige regeringspolitik.

Vi behøver en revolutionær arbejder- og bonderegering. Magten på fabrikkerne må overgives til arbejderne, og bønderne må overtage jorden, sådan som forfatningen forlanger, siger Carolus Wimmer.

Kontrollen med produktionsprocesserne må lægges ind under det arbejdende folk.

Efter Chávez’ død består regeringen hovedsagligt af småborgerlige og borgerlige repræsentanter.

Venezuelas kommunistiske parti peger på positive eksempler og erfaringer, der er opnået under præsident Chávez. Da olieindustrien i 2002 blev saboteret efter kuppet mod præsident Chávez, lykkedes det arbejderne at redde den, og de afkodede endog US-oliefirmaernes software.

Anti-blokadeloven

I praksis fjerner regeringen sig mere og mere fra Chávez’ bolivarianske revolution og forråder arbejderklassens og bøndernes interesser.

Den nuværende regering har vedtaget en lov kaldet Anti-blokade-loven – et forfatningsudvidet instrument, der sætter præsidenten over forfatningen

Præsident Maduro har siden oktober startet en reprivatiseringsbølge af statsvirksomheder i landbrugssektoren. Afskedigelser og overtrædelser af arbejdernes rettigheder står på dagsordenen. Sultelønnen bibeholdes, og samtidig skaffes der en ekstra kæmpemæssig merværdi til kapitalisterne.

Krav om nationalisering af bankerne

Venezuelas Kommunistiske Parti kræver understøttelse af den nationale industriproduktion og landbruget.

Et afgørende skridt i et fremtidigt perspektiv er na-tionalisering af bankerne for at stoppe valutaspekulatio-
nen, som er en del af den kontra-revolutionære sabotage mod en national og stabil økonomi.

Censur af kommunisterne

Intet kommer frem i medierne, og regeringen har indledt en total censur mod kommunisterne og deres forbundsfæller. En aktuel rundspørge viste, at 62% af venezuelanerne ikke har tillid til hverken regeringen eller højreoppositionen.

De næste år byder på en skærpet klassekamp mod det fjernere mål – et socialistisk samfund.

Resultaterne af valget i Venezuela

Valget forløb roligt og efter reglerne ifølge valgobservatørerne. Bl.a. havde Verdensfredsrådet sendt to observatører, og fra 17 latinamerikanske lande var der sendt 200 valgobservatører til at overvåge valget og optakten til valget.

Valgdeltagelsen lå på 30,5%. Maduros parti opnåede 68,43% af stemmerne og vil have et flertal i Nationalforsamlingen.

Den selvbestaltede ”overgangspræsident” Juan Guaidó stillede ikke selv op men havde propaganderet for en boykot af valget. Det kom regeringen til gode, at højre-oppositionen var splittet på grund af hovedsagligt boykotspørgsmålet. 

De juridiske manøvrer omkring opstillingsprocessen rettede sig i virkeligheden mest mod den alliance, som det kommunistiske parti og flere venstreorienterede partier havde dannet imod den tiltagende reformisme og kapitalvenlige kurs fra regeringen Maduros side.

Flere venstrefløjspartier i alliancen APV Det Revolutionære Folkeinitiativ blev afvist som alliance med PCV til valget. I stedet blev de opfordret til at støtte Maduros parti.

Selv præsident Maduro forsøgte at gøre PCV usynlig. Da han præsenterede stemmesedlen, holdt han sin hånd ”ganske tilfældigt” sådan, at kommunisternes logo blev skjult.

På denne baggrund er de ca. 170.000 afgivne stemmer på PCV et hæderligt resultat – 2,7% af stemmerne.

Det rækker til, at generalsekretæren for Venezuelas Kommunistiske Parti, Oscar Figuera, får plads i den fremtidige Nationalforsamling.

Når den nye Nationalforsamling træder sammen, så mister kupmageren Guaidó helt og aldeles det påståede mandat, som han havde tilranet sig som tidligere formand for Nationalforsamlingen. 

Enhver international støtte til kupmageren må derfor stoppe – det gælder USA’s, EU’s og også Danmarks støtte.  bom

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk