skip to Main Content

Zimbabwe efter Mugabe

KPiD har modtaget en længere redegørelse fra Zimbabwes kommunistiske parti omkring situationen i landet efter at et kup afsatte den mangeårige leder Robert Mugabe. Zimbabwes Kommunistiske Parti blev med støtte fra det sydafrikanske parti dannet i april 2017. Vi bringer her et uddrag af redegørelsen:

Den politiske, økonomiske og sociale krise i Zimbabwe udvikler sig hastigt. Regimet bruger statsapparatet til at kidnappe og torturere politiske aktivister, journalister, ledere af folkelige organisationer og almindelige borgere, som sætter spørgsmålstegn ved regeringens manglende betaling af lønninger til statsansatte og mangel på basal offentlige service.

Mens en del af politiet, militæret og endda efterretningstjenesten er imod at bruge vold mod landets befolkning, har styret i stedet indsat en særlig brutal enhed med udvalgte medlemmer fra politiet og hæren til at jage fagforeningsfolk og andre aktivister. Denne enhed kaldes for ’Ferret’ – dvs. betegnelsen for rovdyret ilder, der bruges til jagt.

En række fagforeningsfolk og medlemmer af det kommunistiske parti har måttet gå under jorden. Det er ikke, fordi de ikke vil vedstå deres gerninger, men fordi de frygter at havne i styrets fængsler og blive udsat for tortur. Det er nu blevet almindeligt at også familiemedlemmer til dem, der er gået under jorden, bliver truet og brutalt angrebet af styrets Ferret-enhed.

Efter kuppet

Lad os se på, hvad der har skabt denne situation, som også har fået den Afrikanske Union til at skride ind.

Da den nuværende præsident Emmerson Mnangangwa tog magten fra den tidligere præsident Robert Mugabe i november 2017, var forhåbningen, at han nu ville lede en regering, der ville skabe national forsoning i landet, men sådan gik det ikke

Resultatet er bl.a. blevet en arbejdsløshed på over 90 pct. i den formelle sektor. Den nye præsident indsatte en neoliberal mand som finansminister, der ud fra sin monetaristiske holdning begyndte at tilbagebetale lån til IMF (Valutafonden) i stedet for at udnytte statens meget begrænsede økonomiske ressourcer til at udvikle landets infrastruktur. Lønnen til lærere og sygeplejersker er blevet halveret, så mange kun tjener, hvad der svarer til 30 dollars om måneden – dvs. under 200 kr. Det er langt under fattigdomsgrænsen.

Nej til erstatning til hvide farmere

For nylig har præsidenten under indflydelse af finans-ministeren aftalt at ville betale 3,5 milliarder dollars til de hvide farmere, som blev fjernet under gennemførelsen af landreformerne i begyndelsen af dette århundrede. 

Kommunisternes holdning hertil er:

1.  Vi skylder ikke de hvide farmere noget. Deres overskud stammer fra en kraftig udbytning af landarbejderne.

2. Hovedparten af de hvide farmere bor uden for landet, så den erstatning, som regeringen vil give dem, vil ikke komme landet til gode.

3.  Ideen om at betale erstatning kommer samtidig med, at regeringen afviser at betale de ansatte en løn, som man kan leve af.

4. Den store erstatningssum kan kun betales, hvis landet gældsætter sig, en gældsættelse, der vil påvirke landet i generationer.

5. I nogle områder har de hvide farmere ikke forbedret landbrugsjorden, men tværtimod ødelagt den ved en voldsom brug af kemikalier mv.

6. Zimbabwes kommunistiske parti har ikke noget imod, at nogle hvide farmere vender tilbage og via deres ekspertise kan være med til at udvikle produktionen i landet. Der er jord nok, der i dag ikke benyttes til landbrug.

Kommunisternes holdning til kuppet

Omkring kuptidspunktet i november 2017 tog det kommunistiske parti en forsigtig holdning og gjorde det klart, at selv om vi sammen med befolkningen fejrede afslutningen af Mugabes diktatur, ville vi vente med at bedømme den nye præsident, til vi så hans holdning til bl.a. følgende:

  • Arbejderklassens, bøndernes og de fattiges interesser.
  • Genopbygningen af Zimbabwes ødelagte økonomi på grundlag af en øget produktion og national økonomisk selvstændighed.
  • Opfyldelsen af den grundlov, som befolkningen med stort flertal stemte for i 2013, men som stadig ikke er opfyldt.

I 2020 er det blevet helt klart, at ZANU(PF)-regeringspartiet under ledelse af den nye præsident har svigtet på disse 3 punkter og nu er endnu værre end Mugabes tidligere regering.

Det er blevet klart, at efter kuppet har der udviklet sig en form for militær-kapitalisme, der dog er ustabil, da en ny militær fraktion vil kunne overtage magten med støtte fra den ene eller den anden fraktion inden for ZANU(PF). Fraktioneringen indenfor ZANU(PF) er vokset. Udplyndringen har nået uanede højder. Korruptionen er alarmerende. 

Kommunisternes krav

Vi kræver, at de sanktioner mod Zimbabwe, som USA og dets allierede står bag, straks skal stoppes. Vi opfordrer de tidligere befrielsesbevægelser i det sydlige Afrika, Sydafrika, Tanzania, Mozambique, Angola og Namibia og andre progressive kræfter til at støtte Zimbabwe.

Vores vigtigste krav er nu

  • Stop korruptionen og udplyndringen
  • Stop statsbrutaliteten vendt mod vores befolkning
  • Nej til erstatning til de hvide farmere
  • Arbejderne skal betales en løn, man kan leve af
  • Genopbyg vores sundheds- og uddannelsessystem. 
  • Stop alle sanktioner mod Zimbabwe og genopbyg landets økonomi, så vi ikke fortsat tvinger unge mennesker til at rejse udenlands for at overleve.

Swazilands Kommunistiske Parti udtrykker sin solidaritet

Det kommunistiske parti i Swaziland (CPS) støtter arbejderklassen i Zimbabwe og opfordrer til international arbejderklasseenhed i kampen for den totale frigørelse af den afrikanske arbejderklasse. Den zimbabwiske arbejderklasse er involveret i en retfærdig kamp for ytringsfrihed, foreningsfrihed og ægte national suverænitet og selvbestemmelse. 

CPS støtter opfordringen til opbygning af Folkemagten i det zimbabwiske samfund, som Zimbabwes kommunistiske parti (ZCP) og alle de progressive kræfter i Zimbabwe kræver. 

CPS afviser de kontra-revolutionære påstande om, at enhver kritik af afrikanske ledere automatisk udgør en u-afrikansk støtte til udenlandske kræfter, især europæiske og amerikanske magter. I årtier har folket i Swaziland stået over for lignende kritik fra imperialismens marionet, det absolutte monarki i Swaziland. Usande påstande om, at det undertrykte folk er ”anti-Swazi”, når det udtrykker sig på den måde, fremsættes uafbrudt af det enevældige styre. Det sker ofte forud for eller efterfulgt af vilkårlige tilbageholdelser og tortur. 

CPS vil fortsat støtte alle afrikanske revolutionære bevægelser, der kæmper for det afrikanske folks ægte befrielse og for afslutningen af undertrykkelse og udbytning.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk