Skip to content

165 millioner til nyt håndværkscampus

[KOMMUNIST 10-2026] Erhvervsuddannelserne står midt i en historisk omstilling. Nye krav til bæredygtighed, ressourceforbrug og teknologi kalder på nye færdigheder og dermed også nye måder at uddanne fremtidens faglærte på. 

Derfor luner det, at Realdania nu har bevilget 165 millioner kroner til Hovedstadens nye Håndværkercampus.

Fremtid med nye muligheder

Den nye campus, som Next Uddannelse København i efteråret 2025 overtog efter minkhøjborgen Kopenhagen Fur på 94.000 kvadratmeter, danner i fremtiden rammen om 20 forskellige faguddannelser, hvor omkring 1.500 elever vil have deres daglige gang. Her vil der blive arbejdet med teknologier, materialer og arbejdsformer, der vil præge erhvervsuddannelserne i dag og i morgen. 

Mangel på faglærte

Danmark forventes at mangle op mod 99.000 faglærte i 2030. Hovedstadens nye Håndværkercampus skal bidrage til at møde den udfordring ved både at uddanne flere faglærte og skabe stærkere rammer for trivsel og fællesskab. 

Håbet er, at de nye rammer vil få flere til at søge og gennemføre en faglig uddannelse, som der er så hårdt brug for.

/PeJu

Back To Top