18.200 færre brandmænd i EU i rekordår for skovbrande

[KOMMUNIST 10-2026] Ifølge Den Europæiske Fagforeningskonføderation, ETUC, faldt antallet af professionelle brandmænd i EU med omkring 18.200 i 2025. Antallet rapporteres at være faldet fra omkring 390.600 til 372.400, mens mere end en million hektar land brændte under Europas værste år for skovbrande siden de nuværende EU-optegnelser begyndte.

ETUC peger især på reduktioner i Polen, Tyskland, Frankrig, Holland, Bulgarien og Rumænien. Den Europæiske Føderation af Offentligt Ansatte, EPSU, har også advaret om, at brandene bliver større og brandsæsonerne længere, mens nødtjenesterne flere steder lider under underbemanding og utilstrækkelige investeringer.

Brandfarligt

Reduktionen betyder ikke nødvendigvis, at tusindvis af brandmænd formelt er blevet afskediget i alle lande. Arbejdsstyrken kan også skrumpe gennem pensioneringer, ubesatte stillinger og mangel på nye rekrutter. For redningstjenesterne er resultatet dog væsentligt: færre mennesker skal bemande stationerne, køre køretøjerne, udføre redningsaktioner og samtidig opretholde træning, forebyggende arbejde og beredskab.

Brandvæsenet er også en aktivitet, der kun kan rationaliseres i begrænset omfang gennem traditionel produktivitetslogik. Når der opstår en skovbrand, industribrand eller boligbrand, kan en kommune ikke kompensere for manglen på brandmænd ved at lade hver medarbejder arbejde 20 procent hurtigere. Indsatsen kræver et vist antal uddannede personer det rette sted, med det rette udstyr og muligheden for at arbejde uden udmattelse, hvilket skaber nye risici.

Ild og vand

Klimaforandringer gør modsætningen endnu tydeligere. Samfundets behov for beredskab vokser samtidig med, at finanspolitikken lægger pres på offentlige tjenester for at reducere personale og omkostninger. Det, der kan rapporteres som besparelser på et budgetark, gentager sig i tilfælde af en katastrofe, der ødelægger hjem, skove, virksomheder og infrastruktur – ofte til en betydeligt højere omkostning for samfundet.

Brandmændene betaler også selv for underbemandingen. Længere udsendelser, højere varmebelastning, røg, søvnmangel og utilstrækkelig restitution øger risikoen i et job, der allerede er blandt de farligste dele af den offentlige sektor. Færre kolleger betyder derfor ikke kun dårligere service, men også et hårdere arbejdsmiljø for dem, der bliver tilbage.

ETUC’s krav om, at EU’s finansielle regler ikke må hindre investeringer i essentielle tjenester, skaber således en konkret modsigelse. Et brandvæsen eksisterer ikke for at generere profit og kan ikke vurderes efter samme målestok som en virksomhed. Dens værdi ligger i det beredskab, som forhåbentlig aldrig behøver at blive fuldt ud. At skære i denne kapacitet for at forbedre årets budget er en form for falsk økonomi, hvor arbejdere og befolkningen må bære risikoen. / Riktpunkt