50 år for Vietnams befrielse 30. april 1975

[KOMMUNIST 6-7 2025] Onsdag den 30. april 2025 fejrede Vietnam sejren over USA i 1975

Dagen blev markeret med en stor farverig militærparade i Ho Chi Minh byen, tidligere Saigon. Det var kulminationen på landsdækkende festligheder.

30 internationale delegationer, herunder Laos’ Folkerevolutions Parti og Laos’ præsident, formanden for det Cambodianske Folkeparti og præsident for det Cambodianske Senat og Cubas vicepræsident, overværede festlighederne. Sejren over USA i 1975 blev et år senere efterfulgt af genforeningen med Nordvietnam og dannelsen af Den Socialistiske Republik Vietnam.

Vietnam-krigen fra 1959–1975

”Det var en sejr for retfærdighed – og over tyranni”, sagde kommunistpartiets generalsekretær To Lam i sin festtale. ”Ho Chi Minh havde tillid til, at vores folk ville vinde denne kamp, og at vores hjemland ville blive forenet”.

Den vietnamesiske præsident Luong Cucong udtrykte sin taknemmelighed over for de udenlandske gæster og takkede for den effektive støtte og bistand fra Sovjetunionen og andre socialistiske broderlande, samt internationale venner og fredselskende mennesker over hele verden.

Efter årtiers krig blev den største militære supermagt besejret. USA ønskede at skræmme befrielsesbevægelser rundt om i verden efter tabet af Cuba, men USA havde undervurderet modstandskraften hos den lille, sydøstasiatiske nation, som tidligere havde besejret koloni­magten Frankrig i slaget ved Dien Bien Phu i 1954, hvor de revolutionære tropper var ledet af Ho Chi Minh.

Vietnamkrigen

I midten af 1960’erne ­angriber og bomber USA Vietnam for at stoppe kommunismens ”dominoeffekt”. Krigen er en ideologisk krig mellem supermagterne.

Nogle af de mørkeste kapitler i Vietnamkrigens historie er USA’s brug af napalm og ukrudtsmidlerne Agent Blue og Agent Orange produceret af USA-koncernen Monsanta. Endnu fødes hvert år 4–6.000 børn med misdannelser som ofre for dræberkemien. Tre millioner vietnamesere lider stadig under de fatale konsekvenser.

Verden protesterer

I dag kan det være svært at forestille sig den betydning, spørgsmålet om Vietnams kamp for frihed og selvstændighed havde – især i den kapitalistiske verden.

I 1966 lød følgende opfordring fra Che Guevara på en konference i Havana: ”Skab et, to, mange Vietnam”. Det følgende år blev erklæret for ”Vietnamåret” af de cubanske revolutionære. Mange tusinde gik på gaden over alt i verden – ikke mindst i USA – for at protestere mod krigen.

I Frankrig gjorde film­instruktører oprør og skabte kollektive værker bl.a. film­dokumentaren ”Langt fra Vietnam”. Der blev produceret reportager og film om Vietnam i DDR. Den forpligtende modstand var en af de afgørende faktorer, der førte til oprøret ”Maj 68”, som opstod i Paris-forstaden Nanterre.

Støtten og solidariteten med det tapre vietnamesiske folk gav sig mange udtryk. Den samme dag, hvor krigen sluttede, og der startede fredsforhandlinger i Paris, kørte tre unge mænd fra Lausanne i Schweiz i deres 2CV til Paris – en tur, de over længere tid havde udtænkt og udregnet til mindste detalje. Deres ærinde var, at den ene af dem skulle klatre op i det næsten 100 m høje tårn i Notre-Dame på befrielsesdagen og rejse den Vietnamesiske Befrielsesfront FNL’s røde og blå flag med den gule stjerne.

Deres bedrift lykkedes, uden at de blev antastet af politi eller andre – de nåede at nyde synet, inden de igen kørte veltilfredse tilbage til Lausanne. Her 50 år efter mødtes de igen foran Notre Dame for at mindes.

Antikommunismen

Vietnamkrigen var de riges krig mod de fattige. Det var magtfulde lobbyer, der stod bag USA’s antikommunistiske satsning i Vietnam lige fra begyndelsen.

Disse lobbyer fortsætter med at spille en vigtig rolle i dag, hvor de støtter både det ukrainske og israelske ultra højre.

HGN