Åndelig nedrustning

Af John Poulsen

[KOMMUNIST 12-2025] Der tales i øjeblikket meget om åndelig oprustning, ikke mindst af statsminister Mette Frederiksen, men samtidig sker der en åndelig nedrustning i form af besparelser på det kulturelle område, fordi der skal ”effektiviseres” for 5,5 mia. i de forskelige ministerier, heraf 105 mill. i kulturmisteriet. 

Mens man i 2016 sagde, at de kulturelle nedskæringer skulle ske for at skaffe flere penge til velfærd, så undlader man i dag at fortælle, at de skal gå til militær oprustning i stedet for f.eks. til forbedringer for kontanthjælpsmodtagere.

Ved besparelserne i 2016 måtte Det kgl. Bibliotek fyre 42 af 320 ansatte frem til 2020, begrænse åbningstiderne og lukke nogle speciallånesale for at opfylde regeringens krav om 2% årlige besparelser. I alt skulle der spares 46 mill, ud af et budget på 339 mill. Dengang udtalte direktøren, at fyringerne ville medføre, at ”vi taber fagspecialister og vigtig viden om vores samling”. 

Nu skal der igen spares 62,5 mill. frem til 2030, og det medfører, at der i første omgang nedlægges 21 stillinger i 2026. 

Et af de områder der rammes er Den nationale Fotosamling, der er den største i Skandinavien, indeholdende 18 mill. fotografier, hvoraf de ældste er fra 1839. Bl.a. fyrer man den ene af de to faglige medarbejdere, der varetager samlingen, og der vil ikke længere være penge til indkøb af nye fotos. Besparelserne vil uden tvivl ramme den umiddelbare formidling af fotosamlingen, og det vil blive sparsomt med udstillinger. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange, der yderligere vil blive fyret og hvilke områder, der vil blive berørt.

Men det er ikke kun Det kgl. Bibliotek, der rammes. Der skal også spares 21 mill. på Rigsarkivet, hvad der især vil gå ud over publikumsbetjeningen, da arkivet er forpligtet til at sørge for arkiveringen af det offentliges sager. Besparelserne på de to institutioner slår hårdt, fordi de begge har store huslejeudgifter, og der derfor skal spares forholdsmæssigt meget på lønkontoen. I forvejen er der skåret ind til benet, så det vil især kunne mærkes af brugerne.

I foråret gjorde Det danske Sprog- og Litteraturselskab, der står for Den Danske Ordbog, opmærksom på, at ordbogen fra 2026 ville komme til at mangle penge. Fra starten i 1991 blev den støttet af staten og Carlsbergfondet, men for nogle år siden meddelte fondet, at de fra 2026 ikke længere ville yde støtte, da de mente, at det var en offentlig opgave. Derfor anmodede ordbogen om i 2026 at få 6,4 mill. i støtte, i stedet for de 1,5 mill. den fik tidligere, og at det beløb skulle stige til 8,0 mill. i 2027. Et enigt kulturudvalg anbefalede dengang bevillingen med den begrundelse, at ordbogen er en ”vital del af vores sproglige infrastruktur”. 

For at støtte ordbogen blev der igangsat en indsamling af underskrifter til borger­forslaget ”Den Danske Ordbog”. En af initiativtagerne, Martin Lund, der er redaktør af Modermåls Selskabets tidsskrift, udtalte til Kristeligt Dagblad at ”vi ser lande som Tyskland og Frankrig, der har respekt for deres egen kultur, men samtidig kan vi ikke i Danmark finde ud af at allokere ni millioner kroner til en ordbog. Politikerne burde slet ikke tale om åndelig oprustning, uden at sikre de penge først”.  

Den Danske Ordbog havde håbet på at blive reddet i forbindelse med finansloven, men det lykkedes altså ikke. Resultatet er, at man nu må gå i gang med at fyre næsten hele redaktionen og et antal IT-folk, der arbejder med hjemmesiden. Det vil skabe store problemer med opdatering og resultere i, at stoffet bliver forældet. 

At der er brug for ordbogen bekræftes af, at hjemmesiden har 130.000 daglige brugere. Vi må konstatere, at politikerne, der i tide og utide råber op om, at vi skal bevare de såkaldte danske værdier, når det kommer til stykket ikke ville støtte ordbogen.   

Man taler om, at der skal bruges mere kunstig intelligens for at effektivisere, og meget tyder på, at det er sket i dette tilfælde, men man burde nok have brugt sin sunde fornuft i stedet for.