Amok via WhatsApp

Af Margit Andersen

[KOMMUNIST 8-9 2026] Kerala i den sydvestlige ende af Indien udmærker sig på flere områder i forhold til de øvrige delstater. Fra 2016 til 2026 var den regeret af koalitionen LDF, der er ledet af dens to kommunistiske partier, som har vedtaget et landbrugsreformprogram og lagt vægt på fattigdomsbekæmpelse, uddannelse og folkesundhed. Som resultat af det sidste samt en veludviklet digitalisering betød det, at det var den stat i Indien, der havde bedst styr på Covid 19-smitten.

Ikke desto mindre tabte koalitionen valget i maj i år til den mere højreorienterede koalition UDF. Men menneskenes veje er uransagelige, hvad man får et uhyggeligt indtryk af i romanen ”Historien om halvanden time”, hvor også digitaliseringen viser sin vrangside.

Historien foregår i en landsby i Kerala og udspilles inden for halvanden time en regnfuld fredag eftermiddag. At det kan blive til en hel roman, beror på at der ikke er én fortællerstemme, men et helt kor på femten, der hver for sig fortæller om deres indtryk af, hvad der skete.

Selv om de sociale forhold er bedre end andre steder, er mange af byens mænd rejst til Saudi Arabien, hvor der er mulighed for at tjene mere end hjemme. Det passer nogle af deres koner udmærket, for ægteskab er stadig noget, der indgås mere af praktiske og økonomiske grunde end af kærlighed. Nogle mænd bliver dog hjemme, f.eks. af dovenskab.

Sådan en er Nabeesummas mand, men han har dog orket at avle fem sønner, der er lige så dovne, og en af dem, Burhan, går det ilde for. Reyhanas mand er derimod rejst, hvad der passer hende fint. Hun føler, at han nærmest har købt hende ved at give hende sin nyre og dermed har bundet hende til en mand, hun ikke bryder sig om.

Disse to, Burhan og den femten år ældre Reyhana, bliver forelskede i hinanden og lader det ikke blive ved det, hvad der udløser det kaos, der opstår denne eftermiddag. Der er en notorisk sladderhank, der observerer deres samkvem, og som straks formidler det videre til en, hvis kone er skredet fra ham, mens han var i Saudi Arabien, og som derfor har noget, han skal have hævnet.

Rygterne breder sig som en løbeild via WhatsApp, og mens Burhan og Reyhana dyrker lagengymnatstik hjemme hos hende, går fire mænd i gang med at forsvare deres brors ære, mens andre fire vil hævne, at de førstnævnte, måske, har forulempet deres mor. Ingen ved, hvad der er op og ned i sagen, men der er rigeligt at blive forarget over, ikke mindst aldersforskellen mellem de to elskende. Massepsykosen breder sig og udvikler sig til en blodrus, der udarter fatalt.

Tilbage står den ellers fredsommelige befolkning og ved hverken ud eller ind. Læreren ringer til politiet og må erkende, at det kan gå rivende galt med folk i flok, for de har ingen grammatik, men er urokkelige som udråbstegn. Nabeesumma bliver så vred på gud, at hun opgiver troen på ham, fordi han ikke greb ind, og Reyhana erkender endnu en gang, at verden tilhører mændene, for det var dem, der satte det hele i gang for, under dække af moral, at bestyrke deres magt over kvinderne.

Det er forfatterens debutroman, og den er både velskrevet og tankevækkende. Det kan dog være lidt svært at holde styr på de mange fortællerstemmer, så et godt råd er, at notere deres navne og karakteristika ned undervejs i læsningen.

Saharu Nusaiba Kannanari: Historien om halvanden time. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. Lindhardt og Ringhof. 234 sider. 300 kroner