Skip to content

Ukrainsk-soldat-styrer-drone-ved-kysten

Antikommunisme og russofobi i Nordnorge

[KOMMUNIST 5-2026] Dæmoniseringen af det russiske samfund spredes systematisk i det nordlige Norge. Antikommunisme og russofobi tager til i takt med, at USA, NATO og EU stræber efter krig mod Rusland.

Ifølge det statslige, russiske nyhedsbureau TASS træner Norge ukrainske droneoperatører til at angribe russiske handelsskibe, som fra russisk side med rette opfattes som en provokation, der i yderste konsekvens kan trække den norske befolkning ind i en konflikt med Rusland.

Norge og Rusland har aldrig været i krig med hinanden. Allerede i 1700-tallet var der udstrakt handel mellem Rusland og det nordlige Norge. Specielt blev fisk og skindvarer byttet med korn. Dette foregik i over to hundrede år.

Befrielsen

I 1944 befriede russerne Øst Finmark fra nazisterne. Tusindvis af soldater mistede livet. De russiske soldater, der overlevede, blev i Finmarken og hjalp den del af den norske befolkning, der havde klaret sig under tvangsevakuering – efter at være blevet ofre for nazisternes ”brændte jords politik”. De russiske soldater trak sig tilbage, såsnart hele Norge var befriet et halvt år senere.

Under den kolde krig og særligt efter, at Norge havde tilsluttet sig NATO i 1949, gik norsk forsvarspolitik ud på at berolige Sovjetunionen med ikke at tillade militærøvelser øst for den 24. længdegrad, ikke at tillade udenlandske militære baser, og at atomvåben bliver opbevaret på norsk jord. På trods af den ”kolde politik” var der kulturelt og sportsligt samarbejde – også videnskabeligt samarbejde især vedrørende fiskeriet.

Fortsat samarbejde

Efter Sovjetunionens opløsning var der fortsat samarbejde med Rusland både politisk, økonomisk og kulturelt. I 1993 manifesterede samarbejdet sig gennem Barents-sekretariatet, hvis primære opgave var at støtte norsk-russiske samarbejdsprojekter i den norske og russiske del af Barents-regionen (Barentshavet).

I 2011 blev Norge og Rusland enige om årlige fiskeriaftaler for at bevare torskebestanden. Samarbejdet var fordelagtigt for begge lande. Bevillingerne til dette arbejde er nu kraftigt reduceret, og Rusland har trukket sig ud af samarbejdet på grund af den aggressive holdning mod landet.

Russofobiske holdninger spreder sig og gør livet vanskeligt for russere bosat i Norge. Fra maj 2024 har turister fra Rusland ikke tilladelse til at komme ind i Norge. I 2024 – 80 året for befrielsen – opfordrede borgmesteren i byen Kirkenes, der ligger tæt på den russiske grænse, den russiske konsul til ikke at lægge krans ved mindesmærket for den norske befrielse af Øst-Finmark, men i stedet lægge en krans med de ukrainske farver. Borgmesteren i Vardø talte for, at mindesmærket over partisaner, der havde sat livet til for at befri Norge, skulle fjernes.

Militarisering

Som medlem af NATO har Norge underlagt sig amerikansk forsvarspolitik. Radarerne på Vardø er et eksempel på dette. Deres formål er at overvåge Rusland og hav­om­råderne i nord. Norge har derudover givet USA adgang til 12 baser. De fleste i Nordnorge.

Det vides ikke, om der opbevares atomvåben på disse baser, da områderne er under amerikansk jurisdiktion (amerikansk lov). Norske myndigheder har heller ikke kontrol med om ubådene, som ligger i havnene i Tromsø og Bergen har atomvåben ombord.

I NATO-øvelsen ”Cold Respons 2026” deltog 25.000 NATO-soldater. Øvelsen foregik primært i Nordnorge og gik ud på at fragte soldater og udstyr ind til den finsk-russiske grænse, hvor USA har etableret flere baser. Øvelsen fandt sted i begyndelsen af marts måned.

Det er meningen, at radarerne på Vardø og raketbaserne i Grønland sammen med alle de andre baser, havne og flyvepladser skal forsvare Norden i tilfælde af et angreb fra Rusland.

Spørgsmålet om, hvorfor Rusland skulle angribe, stilles ikke, og politikerne vil ikke indse, at den nuværende oprustningspolitik, militære konfrontation og mangel på diplomati overfor Rusland kan blive årsag til krig.

hgn

Kilde: Friheten/NKP Tromsø

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk