Skip to content

Bo-Vita – et grelt boligselskab

Af John Christoffersen

Ideen med almene boliger er, at almindelige familier skal have råd til at have et sted at bo. I en almen bolig er lejen omkostningsbestemt, dvs. at ingen skal tjene på den.

Et andet vigtigt princip er, at lejerne har indflydelse på forholdene i deres boligafdeling.

det-hvide-snit
Udover at være formand for Bo-Vita er Jan Hyttel formand for Bo-Vita afdeling, Strandgade 57–67, kaldet “Det hvide Snit”, som ligger ud til kanalen på Christianshavn.

Men rundt om i de almene boligafdelinger svigter beboere. De møder ikke op på beboermøderne. Engang var valget til formand eller bestyrelse et tillidshverv, hvor man fik dækket sine udgifter. I dag er en væsentlig del af folks huslejer store lønninger til direktionen og store honorarer til formand og bestyrelse. Boligorganisationerne ledes uden den nødvendige demokratiske kontrol fra lejerne.

Boligselskabet Bo-Vita er et grelt eksempel på et boligselskab, som både revisionen og kommunen stiller kritiske spørgsmål ved. Bo-Vitas tidligere revisor Deloitte har påpeget, at Bo-Vitas bestyrelse ikke har styr på økonomien, og at der blev udbetalt ulovlige honorarer bl.a. til formanden.

For at få revisionen til at stryge de kritiske bemærkninger satte formand, Jan Hyttel, Bo-Vita i udgift til en advokat, som skulle formå revisionen til at ændre revisionsbemærkningerne. På den baggrund ønskede Deloitte ikke at fortsætte som revisor for Bo-Vita.

Kæmpe kritik

I et referat fra Bo-Vitas møde med Københavns Kommune d. 18.9.2024 står der: ”Kommunen udtrykte bekymring for Bo-Vitas økonomi”. På samme møde bemærkede kommunen, at det er yderst usædvanligt, at en revisor ikke vil forsætte sit samarbejde med en boligorganisation, og at dette aldrig før er sket”.

I 2020-21 havde Bo-Vita 47 mio. kr. i disponible midler, men i maj 2023 var der et underskud på 1,6 mio. kr. For at dække underskuddet måtte man hente 38,5 mio. kr. i dispositionsfonden.

Ifølge revisionen er årsagen til underskuddet, at bestyrelsen ikke har haft styr på to nye byggerier på Østerbro.

Derfor stiger huslejerne hvert år med ca. 700 kroner om året og vil forsætte hermed, indtil man igen har mindst 39,3 mio. i ­disponible midler. Det er nemlig, hvad lovgivningen kræver for Bo­Vita med 5.950 boliger.

I forhold til driftsøkonomien har Københavns Kommune påtalt en manglende beslutsomhed i forhold til at rette op på underskuddet i de fleste af Bo-Vitas 60 afdelinger.

Store honorarer

Bo-Vita adskiller sig fra de øvrige boligselskaber under Bo-Vest ved at være det eneste, som ud over store bestyrelses- og formandshonorar også giver bestyrelsen og formanden et honorar i byggesager. Fra flere sider peger man på, at der er en risiko for, at man i byggesager har et incitament til at tænke på sit honorar frem for lejernes interesser.

I regnskabsåret 2018/19’s første 9 måneder kunne bestyrelsen og formanden hæve 444.910 kr. Det var næsten det dobbelte af året før. Og selv om det ikke har været muligt at få tallet for de senere år, så er honorarerne næppe blevet mindre.

Professor ved institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, Anders Drejer, kalder sagen om honorar i Bo-Vita for arketypisk.
”Han (Jan Hyttel) fastsætter selv, hvor meget han synes, han skal have i løn, og når så nogen udtrykker mistillid til ham, så afsætter han dem bare!”

Formanden

TV2 Lorry kunne i 2020 oplyse: ”Bo-Vitas bestyrelsesformand, Jan Hyttel, fik sidste år over 170.000 kroner i byggehonorar. En del af pengene er for projekter, der aldrig blev til noget”.

Formandsposten i Bo-Vita er ikke et rigtigt fuldtidsjob. 79-årige Jan Hyttel er pensio­nist og bor i en af foreningens ejendomme, hvor han er lokalformand. Jan Hyttel er valgt som formand for Bo-Vita af repræsentantskabet, som består af frivillige lejere fra alle Bo-Vitas lokalafdelinger. I 2019 gav formandsposten ham sammenlagt 304.000 kroner, hvor mere end halvdelen var byggehonorarer.

I 2022 fik Jan Hyttel den for ham gode ide at oprette et såkaldt ”Advisory Board”. Det er et råd med fire ”kloge” folk uden for Bo-Vita, der skulle rådgive boligorganisationen om, hvad der var klogt at gøre eller ikke gøre. Blandt de fire er Københavns tidligere overborgmester Frank Jensen og tidligere konservativ minister Lene Espersen.

Der var planlagt fire møder om året, og til hvert møde skulle der udbetales et honorar på kr. 10.000,- til hver. Også til Jan Hyttel. Det mente revisionsfirmaet Deloitte var ulovligt, fordi Jan Hyttel i forvejen var honorarlønnet. For at få et honorar han ikke var berettiget til, brugte J.H. igen Bo-Vitas penge til advokat.

Ulovligt

Først da kommunens tilsyn understregede, at honoraret ikke var lovligt, ophørte man med at udbetale honorar til formanden. Hvor meget Jan Hyttel indtil da har nået at få udbetalt, og om der er sket en tilbagebetaling af eventuelt ulovligt honorer, det vides ikke. Det er heller ikke oplyst om de fire højt honorerede deltagere selv medbragte madpakke til møderne i ”Advisory Board”.

Så vidt vides ligger der ingen beretning om, hvad den tidligere overborgmester og tidligere konservative minister har bidraget med. Man kan frygte, at det er dem, der har rådet Jan Hyttel til at bygge dyre penthouselejligheder ovenpå flere af Bo-Vitas boligejendomme.

I strid med lokalplan

Jan Hyttel er formand for Bo-Vita afdeling, Strandgade 57–67, som ligger ud til kanalen på Christianshavn. Her har man i strid med lokalplanen opsat hegn og låger.

Striden om hegnet går helt tilbage til 2017, hvor det første påbud fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om at fjerne indhegning og skiltning blev givet.

Men hegnet blev stående, hvilket i 2020 resulterede i en politianmeldelse for ikke at efterkomme forvaltningens påbud. Men afdelingen ”Det hvide snit”, som Jan Hyttel er formand for, mente, at området var lovligt indhegnet. Og den 27. november 2020 stævnede han kommunen.

I november lød byrettens afgørelse: Hegnet er ikke ­lovligt. Det er i strid med lokalplanens regler, som siger,
at området er offentligt tilgængeligt, og at de ubebyggede områder hverken må hegnes ind eller skilte med ‘adgang forbudt’. Men Jan Hyttels afdeling ankede sagen til landsretten.

I strid med princippet om, at afdelingerne er indbyrdes økonomisk uafhængige, har Bo-Vitas repræsentantskab besluttet, at boligorganisationen skal afholde udgifterne ved retssagen – og ikke selve afdelingen Det Hvide Snit. Udgifter er således blevet fordelt på alle lejerne i Bo-Vitas 60 afdelinger.

Følg Facebook gruppen: Beboere for beboerdemokrati.

Back To Top