DAO har fået kam til håret
[KOMMUNIST 4-2026] I en tid hvor privat foretagsomhed har overtaget postomdelingen fra PostNord, kan man ikke regne med, om breve og budskaber når ud til folk; det gælder også læsere af bladet KOMMUNIST.
Da PostNord meldte ud, at de ville stoppe deres brevomdeling fra nytårsskiftet, stod DAO på spring til at overtage.
Firmaet DAO (Dansk Avis Omdeling) er ejet af JP-Politikens Hus, Jysk Fynske Medier samt Berlingske Media. De lovede guld og grønne skove og meldte ud, at man var klar til at tage breve med, når man alligevel omdelte dagblade og magasiner.
Et dårligt bytte
Indtil videre har det været et dårligt bekendtskab, da titusinder ikke får deres post til tiden på grund af uforudsete problemer, som det hedder sig, og da folketingsvalget blev udskrevet, var man nødt til at oprette et nødberedskab, for at være sikre på, at folk fik deres valgkort i postkassen.
Sjovt nok men forudsigeligt har de dagblade, som ejer foretagendet, intet eller kun meget sparsomt skrevet om problemet i forhold til, hvis det havde været PostNord, der havde været omdeleren.
Postarbejdere mistede deres arbejde
Omkring 1.500 postarbejdere mistede deres job hos PostNord, da det statsejede selskab afviklede sin brevforretning.
Så dit postbud i fremtiden bliver DAOs bude, som hovedsageligt er udlændinge, der må tage sig til takke med dårlige lønninger og elendige arbejdsvilkår.
/PeJu
