De sætter ræve til at vogte gæs

Af Rikke G.F. Carlsson, formand for DKP

[KOMMUNIST 4-2026] Skellet mellem rig og fattig har aldrig været større. Alligevel bliver nogle politikere ved med at tale om det rige Danmark, som kun få får del i.

I denne valgkamp blev der talt meget om, hvor rigt Danmark er, og hvor hårdt de få rige vil få det, hvis en formueskat gennemføres. Ikke et ord om den systematiske, legaliserede malkning af vores skattekroner eller om samfundets krigsøkonomi.

Mette Frederiksen (S) måtte finde en grimasse, der kunne passe, som appellerede til de gamle socialdemokratiske dyder. Hun var begejstret over den fulde beskæftigelse. Hun glemmer, at den kan vendes til arbejdsløshed. Så handlede det om de få rigeste, der burde betale lidt aflad til fællesskabet. Sikken en taletid de få rige fik. Hvis de ramte fattigste havde fået samme plads til at vise konsekvenserne af den førte politik, ville befolkningen nok have haft større indsigt og kunne se, hvem der står bag de utallige nedskæringsreformer og forlig.

Casino-økonomien

Lad os lige slå fast, at aktieafkast ikke er jobskabende eller berigende for andre end den, der ejer aktierne. Jamen, lønmodtagere køber jo også aktier, lyder et af argumenterne. Ja da, men der er stor forskel. Lægger du 100 kroner på nr. 13 i rouletten, eller lægger du 1 million, er der kæmpe forskel på gevinsten, altså udbyttet, profitten. De 100 kroner kan være de sidste på lommen, sidste chance. Lægger man 1 million, har man råd til at tabe dem.

Boligmarkedet er også rent kasino. Lige nu er det ”gunstigt”. De, der købte tidligere, kan tjene på et salg. Førstegangskøberne må betale i dyre domme. Vi har tidligere set kartoffelkuren og finanskrisen. Nu venter vi bare på, hvornår pyramidespillet vælter som et korthus. Endnu en chance. Ingen tryghed.

I samme båd

Politikerne hævder, at vi har lige muligheder. ­Mennesker, som har tjent vildt og voldsomt, altså de, der roses for deres ”iværksætteri”, er pudsigt nok også de samme, der nægter at underskrive en overenskomst, taler om ”interessetimer” og bruger udenlandsk arbejdskraft på usle vilkår. De har lobbyet sig til lavere skat på hele paletten. Nej, vi er ikke i samme båd.

Når politikerne så skal have finansieret skattelettelser, så er det pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der skal betale det, altså vores fælles sikkerhedsnet. Hvad så, når de rige truer med at flytte ud af landet? Det har de gjort til alle tider. Men det sker ikke uden videre. Ingen rig, med forstanden i behold, vil miste det danske marked. Lukker Harald Nyborg, køber vi jo bare hos en af konkurrenterne. Det er ikke andet end en slidt trussel, der stadig bruges.

Kig på NOVO, der legaliserede brugen af arbejdskraft uden overenskomst, og samtidig får lov til at forurene på dispensation, fordi ellers flytter de? Nej, så havde de bygget fabrikker i Indien eller Afrika. Det kan vi være helt sikre på. De har brug for stabiliteten, infrastrukturen, sundhedsvæsnet, uddannelsen og alt det andet, samfundet stiller gratis til deres rådighed.

Forventningsafstemning

Tilbage til det overståede valg. Man kan ikke forestille forbedringer, som de politiske partier ellers har haft utallige årtier til at løse. Bliver nogle reformer rullet tilbage? Får vi Store Bededag tilbage på samme overenskomstmæssige vilkår? Får vi en anstændig pensionsalder? Stopper statens landbrugsstøtte, så rent drikkevand, hav og fjord reddes? Bliver energipriserne til at betale? Får vi en boligpolitik, der markant ændrer boligsituationen? Får kommunerne flere penge til at opfylde alle de politiske ”gratis” løfter om flere rettigheder til demente og handicappede.

Rettighederne står skrevet alle steder. Lige fra den danske grundlov til EU’s grundlov Lissabontraktaten, FN’s charter og diverse besluttede love fra det danske Folketing. Men rettigheder er en hensigtserklæring, der kan undskyldes med: ”Vi bør gøre det bedre” eller ” Vi arbejder hårdt på…” Altså fis i en hornlygte. Uden penge er det bare snak.

Værd at huske

19. august 1976 gik Knud Jespersen på talerstolen i Folketinget. Han fremførte på kommunisternes vegne dengang, hvad der sagtens kunne fremføres i dag. Her er et uddrag:

”… Jeg vil ikke sige, at man skal have et sandhedskriterium til afgørelse af, hvem der har ret eller ikke ret, men man kan da prøve at kigge på, hvordan udviklingen er gået, og så vil man faktisk opleve den i sandhed for nationen ulykkelige kendsgerning, at det var os, der var mod forligene, der altid fik ret, mens de, der var for forligene, har haft det uheld hele tiden at få uret.

Der er ikke noget særligt nyt eller bemærkelsesværdigt i det forlig, vi nu skal behandle. Det, der er nyt, er ikke godt, og det gode, det er aldeles ikke nyt, og noget af det skal endog vente til oktober måned, selvom folketinget skal behandle det som en helhed. Det er ingen ny måde at se problemerne på, selvom jeg forstod under tidligere forhandlinger omkring septemberforliget, at i modsætning til kommunisterne så var socialdemokraterne realister.

De førte en politik, der virkelig gav resultater. Det har man ret i, spørgsmålet er: for hvem? De var indstillet på at tage ansvaret for lovgivningen, og dette ansvar har man så godtaget gang på gang på et borgerligt grundlag.

Der er vist ingen grund til at gå i detaljer, og det tillader tiden heller ikke; det er nok at pege på et par eksempler, der viser, hvor skæbnesvangert det er at følge en traditionel politik i kapitalens interesse og inden for dens grænser… Under skiftende regeringer har et flertal i dette ting altid pålagt lønmodtagere og forbrugere at bære de afgørende byrder. De, der skabte værdierne, skulle betale. De, der høstede værdierne, skulle fredes”.

Knud vil være blevet 100 år i år. Han sagde altid: Partiet går i dine sko! Som vi kan konstatere, har for lidt ændret sig til det bedre for almindelige dødelige. Derfor skal kampen fortsætte for et Danmark, flertallet kan se sig selv i, og ikke kun de få. Kridt skoene. Giv dem kamp til stegen. Sådan ærer vi Knuds minde – en søn af arbejderklassen.

100-års dagen markeres

Søndag den 12. april 2026 ville Knud Jespersen være fyldt 100 år. Det markerer DKP ved gravstedet på Vestre Kirkegård på dagen kl. 12.00. Gravstenen ligger ved ­søen, kaldet “Det røde hav”, ikke langt fra kapellet, hvor der er mulighed for at parkere.

Der vil blive holdt tale af DKP’s formand, Rikke G.F. Carlsson, og lagt blomster.

Alle er velkomne.